Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kongehus raser over satirefoto

Det svenske hof er oprørt over en fotomontage af kong Carl Gustaf, der spiser pizza af en nøgen kvindekrop.

4. okt. 2012 kl. 10:17
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Sagen kommer efter en bog sidste år beskrev, at kong Carl Gustaf angiveligt havde haft kontakter til det kriminelle natklubmiljø, var dronning Silvia utro og besøgte stripklubber i 1990'erne.
Sagen kommer efter en bog sidste år beskrev, at kong Carl Gustaf angiveligt havde haft kontakter til det kriminelle natklubmiljø, var dronning Silvia utro og besøgte stripklubber i 1990'erne. Foto: LEE JIN-MAN / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En fotomontage af den svenske kong Carl Gustaf har oprørt det svenske hof, som nu overvejer at gå videre med sagen.

Billedet viser kongen og hans venner, der spiser pizza fra en nøgen kvindes krop, mens dronning Silvia ligger på knæ og forsøger at skrubbe et hagekors væk fra gulvet.

Det hører til sjældenhederne, at det svenske kongehus kommenterer sådanne sager, men nu er det nok, mener hoffet.

- Ingen behøver at finde sig i hvad som helst. Det gælder også kongen og dronningen, skriver rigsmarskal Svante Lindqvist på hoffets hjemmeside.

Han skriver også, at billedet er "krænkende og sårende".

Ifølge avisen Expressen har hoffet søgt råd hos jurister for eventuelt at gå videre med sagen.

Fotomontagen, som er lavet af fotografen Elisabeth Ohlson Wallin, blev trykt i det seneste nummer af det socialdemokratiske tidsskrift Tiden. Montagen er også viderebragt af norske medier.

Billedet viser kong Carl Gustaf og hans venner, der spiser af den tidligere svenske popstjerne Camilla Henemarks nøgne krop.

Hun har ifølge skandalebogen "Carl XVI Gustaf - den modvillige monark" været kongens elskerinde.

Bogen, der blev udgivet sidste år, beskriver også, hvordan kong Carl Gustaf angiveligt havde kontakter til det kriminelle natklubmiljø, var dronning Silvia utro og besøgte stripklubber i 1990'erne.

Siden udgivelsen har det svenske kongehus kæmpet med negativ opmærksomhed, som i langt de fleste tilfælde har fået lov til at gå ubesvaret hen. Men nu svarer hoffet altså igen.

Læs også: Kongefamilien i sorg: Prinsesse er sovet ind

Læs også: Undskylder tv-brøler: Porno midt i nyhederne

Læs også: To børn og mand fundet døde i lejlighed

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites