Det er ikke fordi, det hollandske kongehus fattes penge, at selveste Kong Willem-Alexander har haft en bijob som pilot ved det hollandske flyselskab KLM.
Det er for afvekslingens skyld. Det siger han i et interview med den hollandske avis De Telegraaf, hvor han afslører, at han de seneste 21 år mindst to gange om måneden har fløjet co-pilot hos KLM.
- Du har et fly, passagerer og en besætning. Du har et ansvar for dem. Da kan du frigøre dig fuldstændig fra dine egne problemer og fokusere på noget andet. Det er det mest afslappende ved at flyve for mig, siger han til avisen De Telegraaf ifølge jp.dk.
Artiklen fortsætter under billedet.
Flyvningerne har været en slags hobby for den 50-årige konge, som har kunnet fokusere på andre ting end sine royale forpligtelser under turene. Og det er kun sjældent, at han er blevet genkendt i sit eget kongerige, fortæller han.
Ind imellem er der nogle, der har hilst på ham, når han er gået igennem lufthavnen i sin pilotuniform, mens meget få har genkendt hans stemme, når han har givet beskeder fra cockpittet. De fleste lytter alligevel ikke, siger Willem-Alexander ifølge jp.dk.
Kongen har dog indstillet flyvningen nu, fordi KLM ikke længere kommer til at bruge flytypen Fokker 70s, som kongen indtil videre har ført.
Han overvejer nu at få træning i at styre et Boeing 737-fly, så han fremover kan flyve.