Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Søvndrukken bil-snorker slog betjent

Politiet fandt en mand, som lå og sov i en bil, der ikke tilhørte ham. Siden udviklede det sig voldeligt.

9. aug. 2012 kl. 13:25
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det endte voldeligt, da en betjent forsøgte at vække sovende mand.
Det endte voldeligt, da en betjent forsøgte at vække sovende mand. Foto: Colourbox

En omtåget voldsmand fra Hvidovre, som i foråret helt umotiveret slog en politibetjent i ansigtet, straffes nu med tre måneders ubetinget fængsel.

Dommen over manden, som i forvejen bærer rundt på en plettet straffeattest, faldt torsdag i Retten i Glostrup.

- Det vægtede tungt i retten, at manden flere gange tidligere er dømt for vold og trusler, udtaler anklager Rasmus Kim Petersen ved Københavns Vestegns Politi.

Voldsepisoden, der indtraf midt om natten den 27. marts, fandt sted på Strandholms Allé i den københavnske omegnskommune.

Her blev en politipatrulje tilkaldt midt om natten, fordi den 45-årige mand lå og sov i en bil, som ikke tilhørte ham.

Manden virkede konfus og påvirket, da betjentene fik kontakt til ham, og de besluttede at tage ham med til en læge.

Da de ville sætte ham ind i patruljevognen, gav han ifølge politiet umotiveret den ene betjent et knytnæveslag i ansigtet.

Han blev anholdt - sigtet for vold mod tjenestemand i funktion - og kørt til politigården i Albertslund.

Manden, som nægter sig skyldig, har besluttet ikke at anke torsdagens dom.

Der er tale om en fællesstraf med 30 dage, som udløses fra en anden voldsdom fra november 2011, oplyser politiet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites