Konfirmation i skolen splitter land og by
61 kommuner har taget imod tilbud om konfirmationsforberedelse i undervisningen. Byerne siger nej tak.
Haraldskirkens konfirmationshold. Seks kommende konfirmander forbereder sig i kirken. Mindst 61 kommuner har sagt ja tak til tilbuddet om at bruge to undervisningstimer til konfirmationsforberedelse, men i de store byer siger man nej.
Haraldskirkens konfirmationshold. Seks kommende konfirmander forbereder sig i kirken. Mindst 61 kommuner har sagt ja tak til tilbuddet om at bruge to undervisningstimer til konfirmationsforberedelse, men i de store byer siger man nej. Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO


Landets kommuner er splittet i land og by ovenpå et tilbud fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby om at lade konfirmationsforberedelsen foregå i folkeskolens understøttende undervisning.

Halvanden måned inden fristen den 1. december har 61 af landets 98 kommuner ifølge undervisningsministeriet takket ja til tilbuddet.

Men særligt i de store byer siger kommunerne nej til, at folkeskolen skal afgive to undervisningstimer til konfirmationsforberedelse.

Hverken Odense eller Aarhus er blandt de 61, og kun tre af de 18 kommuner i Hovedstadsområdet har meldt sig til ordningen.

Det står i kontrast til, at et stort flertal i alle andre regioner af landet har valgt ordningen til.

I Folkeskoleloven står, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden. Det betyder, at den skal afvikles i de timer af døgnet, hvor skolen kan vælge at placere sine undervisningstimer.

Den understøttende undervisning er timer, som skolen skal bruge på at skabe variation i skoledagen. Det kan eksempelvis være ved lektiehjælp, motion, projektforløb eller ved at supplere undervisningen med samarbejde med lokale foreninger.

Ifølge formanden for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, er kommunernes splittelse et udtryk for de forskellige holdninger til religion i de forskellige dele af landet.

- Ude på landet, hvor man er mere traditionsbunden, er det måske mere naturligt, end det er i storbyerne. Der har man måske også den multikulturelle virkelighed mere inde på livet, siger han til Ritzau.

- Det kan give anledning til, at man har forskellig opfattelse, hvad religion skal betyde, men måske også ukendskab til hvad religion er, og i stedet en større diskussionen om hvorvidt religionsfrihed også betyder religionslighed.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.