Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kommunerne vil hyre ledige lærere på dagpenge

Det mangler kun handling fra Slotsholmen, så kan ledige lærere komme i sving, lyder det.

30. juni 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lad os få de unge lærere i gang, lyder det fra kommunerne.
Lad os få de unge lærere i gang, lyder det fra kommunerne. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En række af landets kommuner vil have lov til at ansætte arbejdsløse skolelærere på en særlig forsøgsordning, hvor lærerne arbejder for deres dagpenge.

Sådan skal de ledige lærere sættes i sving
  • Udspillet fra Danmarks Lærerforening lægger op til, at ledige nyuddannede lærere kan arbejde for deres dagpenge
  • Det betyder, at lærerne arbejder cirka halv tid på en folkeskole, der åbner døren
  • Ansættelserne skal koordineres med den lokale afdeling af Lærerforeningen og tillidsmanden på den enkelte skole. Det skal sikre, at kommunerne ikke udnytter ordningen til at skaffe billig arbejdskraft
  • Ordningen er tænkt som en forsøgsordning
  • Alle aktører forventer, at der inden for få år vil opstå mangel på lærere, fordi mange er på vej på pension. Det højner behovet for at fastholde nyuddannede lærerne i faget, lyder det

Sammen med Danmarks Lærerforening forsøger blandt andet København, Århus og Odense kommuner at lægge pres på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), så de får mulighed for både at hjælpe de ledige lærere og få bedre undervisning i skolerne.

"Vi skal have så mange værktøjer som muligt for at få de nyuddannede ud i job. Ellers er det klart, at de søger job andre steder. Dermed risikerer de at komme længere væk fra den uddannelse, vi som samfund har betalt," siger rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense, Peter Rahbæk Juel (S)

"Det er særligt kritisk med lærerne, fordi vi kan se, at der inden for få år vil blive mangel på dem," siger han.

Formanden for Børn- og Unge-udvalget i Aarhus, Thomas Medom (SF), støtter ideen, selv om han erkender, at der er en risiko for, at det forringer arbejdsløse læreres mulighed for at får et ordinært job.

"Det er ikke uden betænkeligheder, vi vil gå videre med det her. De unge lærere skal nemlig ikke ind og overtage eksisterende stillinger. Men vi synes i den her meget alvorlige situation, at det giver mening at få ordningen søsat," siger han.

Han henviser til, at der i øjeblikket er knap 1.000 ledige nyuddannede lærere. Endnu flere ventes at stille sig op i køen i løbet af sommeren.

I Aarhus mener man at kunne finde job til mindst 50 lærere og det politiske flertal for ordningen er allerede på plads. I Faxe står man klar med jobtilbud til mindst ti ledige lærere.

"Vi synes jo ligesom lærerne, at det er fortvivlende med den store gruppe ledige nyuddannede. Derfor er det vigtigt at de kommer hurtigt i job og på den måde vedligeholder den uddannelse, de har taget," lyder det fra Faxes borgmester, Knud Erik Hansen (S).

Mette F. kom ud af startboksen

Ifølge både lærere og kommuner er det op til at beskæftigelsesministeren at give sin støtte til, at de unge ledige lærere kan komme i gang på skolerne.

"Jeg vil give hende en oprigtig opfordring til at sætte sig grundigt ind i forslaget og få det ført ud i livet. Og her vil det være oplagt at tage fat i de kommuner, som har erklæret sig klar," lyder det fra Thomas Medom i Aarhus.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, oplyser, at han vil sidde parat hele sommeren i tilfælde af, at ministeren indkalder til møder om sagen.

"Vi er klar, så må vi håbe at ministeren har samme holdning. Jeg forventer, at der sker noget i den her sag senest i starten af august," siger han.

Fokus på bevarelse af job

Siden forslaget blev fremsat i starten af maj har kommunerne holdt møder med de lokale lærerforeninger. Her har omdrejningspunktet især været, at ordningen ikke må koste ordinære job.

Dermed accepterer kommunerne over en bred kam, at ansættelsen af de ledige sker med godkendelse fra tillidsmanden på den enkelte skole.

Anders Bondo Christensen lover i den sammenhæng, at en senere evaluering af ordningen vil have fokus på netop, at den ikke må gå udover ledige læreres mulighed for at få et ordinært job.

Fra Faxe på Sydsjælland garanterer Knud Erik Hansen, at lærerne vil blive ansat som et supplement og en styrkelse af lærerstaben på de ni folkeskoler i kommunen.

"De unge kan give vores lærere ekstra overskud til eksempelvis at give mere opmærksomhed til elever, som har det fagligt svært," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kommunernes nye udmelding fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
30.06-2012 | 09:12 af gitte rasmussen
Vi har snart i tusindevis af mennesker der knokler rundt i kommunerne som gratis arbejdskraft.
 
30.06-2012 | 09:14 af gitte rasmussen
Hvorfor fyre man ikke bare alle de offentlige ansatte, og sender dem ud som gratis arbejdskraft, så kunne vi også spare penge på det. Det må da være lige noget for den nye liberale regering.
 
30.06-2012 | 09:33 af Carsten Svendsen
Hvad kunne der spares, hvis kommunerne fyrede DJØF'erne og ansatte dem til dagpenge?
Det kan man nok ikke få en DJØF'er til at regne ud! :o)
 
30.06-2012 | 09:36 af Kristian Mortensen
Enig!!!
 
 
30.06-2012 | 09:37 af Kristian Mortensen
Og nu de er i gang så gør det samme med folketingsmedlemmerne!!!!
 
 
30.06-2012 | 09:42 af Kristian Mortensen
Der er formidable summer at spare
Differensen mellem en folketingsmedlems løn og dagpenge er vel ca 350.000 kr om året
179 x 350.000 kr = næsten 63 mill kr i sparede skattekroner
kombineret med afskaffelse af folketingets lange ferie, reduceres til seks uger som alle andre
vil også give ca 60 mill altså samlet 120 mill kr
Kom nu friskt politkere - inden vi andre får valgt nogle andre ind der vil gennemføre det
 
 
30.06-2012 | 13:31 af Verner Andersen
"Kommunerne vil hyre ledige lærere på dagpenge" Om igen; de kassetænkene kommuner vil tvinge ledige lærere til at undervise for egne dagpenge, betalt af staten, så fastansatte lærere tvinges ud i ledighed og så kan de så også undervise for egne dagpenge. Der er rigtigt gang i den kommunale svikmølle. Den konservastive borgmester og ledende medlem i KL, Michael Ziegler afviser rutinemæssigt med maskinsvar at kommunerne spekulerer i ledige i jobpraktik hos kommunerne; vi andre ved bedre. Og husker det til kommende kommunevalg.
 
01.07-2012 | 10:26 af Søren L
Endnu en lappeløsning ser jeg.
Det er da helt skørt at ansætte folk med støtte, det udmygende og nedværdigende at skulle arbejde for en overførsels indkomst, især hvis timelønnen også bliver lavere end de andre på arbejdspladsen, og at komme i arbejde på et job ,der kun er skabt for at beskæftige folk og ikke fordi de har brug for ens arbejdskraft, og da det ikke må afløse ordinært job, så er man jo om alle omstændigheder en andenrangs arbejdskraft.
Men nu, der er for mange lærere, har man forhåbenligt været så klog, at man har nedsat antallet af uddannelses pladser, så vi ikke bruger flere penge og spilder folks tid på at uddanne dem til arbejdsløshed fremover.( her kunne jeg jo godt have min tvivl at man har gjort det)
Men nu er det jo ikke fordi der mangler arbejde, men der mangler job, ganske enkelt fordi vi ikke har råd til at aflønne hinanden, og det får vi råd til hvis vi gør som beskrevet i dennne blog : http://www.nytsamfundssystem.blogspot.com
 
01.07-2012 | 10:34 af Carsten Svendsen
Efter 2 års anciennitet kan de 'aflønnes' med kontanthjælp!
 
02.07-2012 | 19:30 af Verner Andersen
Hvad der nok er det mest betænkelige ved ovenstående, er respektive fagforeninger tilsyneladende har det helt fint med misforholdet. Igen bevis på fagforbundene
mere er interesseret i systemets og kommunernes økonomi, end deres ledige medlemmers ve og vel. Kan ikke være meningen man betaler i dyre domme for medlemskab af Akasse, for at blive sat i arbejde for egne penge og til sulteløn, når man er arbejdsløs; ren menneskehandel. Igen bevis på fagforeninger har spillet fallit og er godt igang med at overflødiggøre sig selv.
 
02.07-2012 | 19:56 af Andersen Peter
Radikal kredsformand: Regeringen har udløst panik og afmagt
 
02.07-2012 | 19:57 af Andersen Peter
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites