Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob
Tre milliarder. Så meget brugte kommunerne sidste år på at sende ledige borgere ud i nyttejob, seniorjob og løntilskudsjob.
Foto: Johan Gadegaard, Scanpix/arkiv
Foto: Johan Gadegaard, Scanpix/arkiv Syreren Valat er en af de borgere, der har været i job med løntilskud. Her på virksomheden BM Silo.


Mens de offentligt ansattes organisationer skriger på varme hænder, brugte kommunerne sidste år tre milliarder kroner på at sende ledige i nyttejob, seniorjob og løntilskud. Det viser en ny analyse foretaget af firmaet Analyze! for Ugebrevet A4.

I en tid, hvor den offentlige sektor er under pres, kunne de penge være brugt langt bedre på at sikre kernevelfærden. Det mener både fagforbundet FOA og den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.

For når ansatte i støttede job ikke må tage arbejdet fra ordinært ansatte, er det spild af gode penge at bruge gennemsnitligt 275.000 kroner pr. job på at oprette det, der svarer til 11.000 støttede fuldtidsstillinger, lyder kritikken.

"Vi mener, man skulle bruge pengene på at ansætte flere i helt ordinære stillinger de steder, hvor kernevelfærden slår så voldsomme sprækker, at det gør ondt at se på," siger næstformand i FOA Mona Striib.

Og i CEPOS mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at kommunerne skal yde service og ikke bruge tid og kræfter på at opfinde kunstige job.

"Generelt skal fokus i den offentlige sektor være at få så dygtige medarbejdere som overhovedet muligt for at give så god service som overhovedet muligt. Jeg er skeptisk over for at tage forskellige restgrupper ind og fjerne fokus fra at levere god offentlig service," siger Mads Lundby Hansen.

For få varme hænder

Ifølge analysen blev 21.240 personer i 2014 aktiveret i et kommunalt løntilskudsjob. Det svarer til 5.660 fuldtidsjob.

Hertil kommer 3.855 seniorjobbere, som er langtidsledige med fem år eller mindre til efterlønsalderen, der har krav på at få et fuldtidsjob med overenskomstmæssig løn i kommunerne.

Og oveni det kommer 12.234 personer, som i løbet af året var ansat i kortere eller længere perioder i et nyttejob. Det svarer i alt til 1.311 fuldtidsansatte.

Til sammen knap 11.000 fuldtidsansatte, som i alt har modtaget tre milliarder kroner.
I fagforbundet FOA ser man med stærk skepsis på den måde at bruge penge på.

For ifølge FOA kommer medlemmerne nærmest i mindretal på mange arbejdspladser på grund af de midlertidige tilskudsjob. Og samtidig er de tæt på at løbe livet af sig for at løse kerneopgaverne, fordi der er for få hænder.

"Der er brug for hænder, som må gribe alle de faste kerneopgaver," mener næstformand i FOA Mona Striib.

På Christiansborg er holdningen til de støttede job blandet.

Hos Venstre siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, at han er meget optaget af at få nedbragt antallet af offentlige løntilskudsjob, fordi de ikke hjælper den ledige og desuden er dårlig brug af beskæftigelsesmidler.

"Venstres mål er at nedbringe antallet af disse job med offentligt tilskud. Og ikke mindst antallet af offentlige job med løntilskud. Det har vi aftalt i beskæftigelsesreformen, og jeg forventer, at det også vil kunne ses i 2015, når kommunerne skal gennemføre beskæftigelsesreformen," siger han til Ugebrevet A4.

Hjælper mennesker på kanten

Hos Liberal Alliance ønsker arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen sig en sanering af alle tilskudsordningerne.

I de to regeringspartier, Radikale og Socialdemokraterne, bliver opgørelsen fra Analyze! derimod taget med knusende ro.

Den radikale finansordfører, Camilla Hersom, understreger, at det er helt utroligt vigtigt, at svage ledige også kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

"Og så skal de naturligvis ikke fortrænge fastansatte, og det gør de heller ikke," siger hun og fortsætter: "Selvfølgelig kan man sige, at 11.000 stillinger og tre milliarder er meget. Men hvis man gør det op over for den volumen, den kommunale sektor har, så synes jeg ikke, det er alarmerende," siger Camilla Hersom.

Også Socialdemokraterne støtter overordnet tilskudsjobbene - især seniorjob, der sikrer de mennesker, der før kunne gå tidligt på efterløn, forsikrer partiets arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen.

"Når samfundet er, som det er, og vi har mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så føler jeg som socialdemokrat, at vi har en forpligtelse til hjælpe. Og når der samtidig er ting, der ikke bliver gjort inden for det offentlige, kan vi få fyldt de huller ud," siger han til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.