Kommuner vil piske ledige hårdere: Flere reformer, tak!
I dag præsenterer Kommunernes Landsforening et udspil, der lægger op til en endnu hårdere kurs over for arbejdsløse.
Giv os flere muligheder for at straffe dagpengemodtagere, som siger nej til job. Sådan lyder en af anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening til regeringen.
Giv os flere muligheder for at straffe dagpengemodtagere, som siger nej til job. Sådan lyder en af anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening til regeringen. Scanpix arkiv


Mere straf, hårdere pisk og flere reformer er på vej til landets arbejdsløse - i hvert fald hvis det står til kommunerne.

Det fremgår af det udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), som præsenteres i dag, og som Avisen.dk har fået indsigt i. Udspillet indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan mindske ledigheden og sikre, at danske virksomheder ikke kommer til at mangle arbejdskraft.

Mere straf til dagpengemodtagere

Blandt anbefalingerne er strammere regler for dagpengemodtagere og flere sanktionsmuligheder.

- Kommunerne skal have bedre mulighed for at lukke for kassen, hvis dagpengemodtagerne siger nej til et job eller ikke møder op til samtale. Det er ikke rimeligt, at nogle siger nej, fordi de skal køre for langt, eller jobbet ikke er det helt rigtige. Der ser vi gerne, at vi får bedre mulighed for at sanktionere, ligesom vi har med kontanthjælpsmodtagere, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved og medlem af KL's arbejdsmarkedsudvalg, som står bag anbefalingerne.

"Hvorfor får jeg mindre i kontanthjælp end min veninde?"

Samtidig anbefaler kommunerne regeringen at lave kontanthjælpsystemet om, så ydelserne bliver mere ens og i højere grad motiverer de arbejdsløse til at tage et job.

- I dag er der mange forskellige satser. Hele systemet er så indviklet, at vi har svært ved at forklare det, og borgerne har svært ved at forstå det. Vi har borgere, der henvender sig og spørger, hvorfor de er på en lavere ydelse end deres veninde. Et mere enkelt system vil betyde, at kommunerne ikke skal bruge så mange ressourcer på administration, og at vi ikke får rollen som dyneløfter, siger Carsten Rasmussen.

EL: Man vil sætte ydelser ned

Rapporten henviser for eksempel til forskellen på ydelsen til kontanthjælpsmodtagere under og over 30 år og anbefaler en "harmonisering" af ydelserne - blandt andet med henvisning til de gode erfaringer med at sætte kontanthjælpen ned for de 25-29-årige.

Dermed lægger kommunerne op til at sætte alle ydelserne ned på niveau med de unges, siger Per Clausen (EL). Han er også med i udvalget bag anbefalingerne, men er stærk kritisk over for de punkter, som netop handler om skrappere sanktioner og lavere ydelser.

- Idéen med et mere enkelt system er god, men når de kobler det op på erfaringerne med at sætte ydelsen ned for de unge og et ønske om at ledige skal motiveres mere, så passer det bedre ind i en forringelse: At man vil harmonisere ydelserne, så de alle ligger på det laveste niveau, siger Per Clausen.

Han tilføjer dog, at rapporten også indeholder en række positive forslag.

Arbejdsløse en dyr forretning for kommunerne

Rapporten anbefaler ikke direkte en lavere ydelse, og KL vil ikke tage stilling til kontanthjælpens størrelse - men det er klart, at harmoniseringen ikke handler om at sætte de laveste ydelser op på niveau med de højeste, siger Carsten Rasmussen (S).

-  Kommunerne kan jo godt se skriften på væggen: Det bliver dyrt, hvis vi ikke får flere i arbejde snart. Og der er det klart, at en lavere ydelse giver større incitament til at tage et arbejde, siger han.

Årsagen til at kommunerne er økonomisk presset på ledighedsområdet er blandt andet, at de fremover får en mindre del af udgifterne til ledige refunderet fra staten.

Advarer mod mere fattigdom

Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Iben Nørup, vurderer, at KL med forslaget lægger op til at sætte kontanthjælpmodtagernes ydelse ned.

- Det er helt legitimt at foreslå et mere enkelt system, for det er meget komplekst. Men frygten er jo, at man vil bruge forenklingen til at sætte alle ned på det laveste niveau. Hver gang, der de sidste ti år har været snak om at harmonisere ydelser, har det altid betydet, at de er blevet sat ned. Først for flygtninge, så for unge, og så videre. Som jeg læser anbefalingerne, er det endnu et skridt i den retning, siger hun.

Hun advarer om, at lavere ydelser kan medføre mere fattigdom - ikke mindst i lyset af at vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af de reformer, der er blevet indført de sidste par år.

Virksomheder mangler arbejdskraft

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) er formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg, der står bag anbefalingerne. I et skriftligt svar til Avisen.dk understreger han, at udspillet ikke indeholder forslag om at barbere på den økonomiske hjælp til ledige.

Vi går ind i det her for at anbefale et initiativ, der kan medvirke til at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Men udspillet indeholder ikke forslag om at sætte ydelserne ned, lyder det fra borgmesteren.

Præsenteres på JobCamp i Aalborg

Udspillet med anbefalingerne fra KL bliver præsenteret i dag, torsdag, på den såkaldte JobCamp i Aalborg, hvor politikere, fagbevægelse, arbejdsgivere og kommuner diskuterer, hvordan de sikrer, at der er arbejdskraft nok til virksomhedernes behov set i lyset af opsvinget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.