Flere kommuner er begyndt at fokusere mere på økonomi, når de planlægger, hvordan udsatte børn skal anbringes.
I budgetdokumenter, som Jyllands-Posten har gennemgået, lyder mantraet, at flere børn og unge skal anbringes i deres netværk - hos eksempelvis bedsteforældre.
Det gælder blandt andre Syddjurs Kommune. Her er der fokus på "øget brug af netværkspleje med henblik på, at reducere udgifterne til anbringelser."
I Næstved lyder det, at "billige anbringelsesformer som netværkspleje" skulle bidrage til at holde budgettet i 2015.
Udgifterne ved at anbringe i netværksfamilier, der er ulønnede, er typisk under 200.000 kroner om året. Prisen i en almindelig plejefamilie er cirka det dobbelte.
Selv om det er bredt anerkendt, at det er bedst for nogle børn at være anbragt i netværket, balancerer kommunerne på kanten af loven.
Det mener Inge Bryderup, der er professor ved Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.
- Ifølge loven skal man altid anbringe ud fra en undersøgelse af det enkelte barns behov. Man gør det stik modsatte, hvis man af princip anvender familie- eller netværkspleje, siger hun til Jyllands-Posten.
Også Anne-Dorthe Hestbæk, der er forskningschef for Børn og Familie i SFI, finder kommunernes praksis betænkelig.
I Syddjurs Kommune fastholder Per Ziedler (LA), der er formand i udvalget for Familier og Institutioner, at barnets tarv altid kommer først.
- Ellers får forvaltningen med mig at bestille, lyder det fra formanden.
/ritzau/