Kommuner: Vi får ikke nok penge til flygtninge
Fire ud af fem kommuner svarer i ny rundspørge, at det beløb, de får fra staten pr. flygtning, ikke forslår.
Størstedelen af landets borgmestre oplever, at flygtningeområdet er dyrere for kommunerne, end den refusion på området, de får fra staten.
Størstedelen af landets borgmestre oplever, at flygtningeområdet er dyrere for kommunerne, end den refusion på området, de får fra staten. Foto: MEYER KENNETH/free


Der er ikke samklang mellem kommunernes udgifter til flygtningeområdet, og det grundbeløb kommunerne får fra staten pr. flygtning.

Det svarer 31 ud af 39 kommuner, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau.

Hver gang en kommune tager imod en ny flygtning over 18 år, kvitterer staten med en månedlig check på 2604 kroner - svarende til godt 31.000 kroner om året - men ifølge Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune nord for København, er det ikke nok.

- Det forslår overhovedet ikke, siger han.

- Vi siger, at hvis vi kan bruge grundbeløbet til nogenlunde at dække udgifterne til indkvartering, så skal vi være glade. Men så er der ikke noget af det andet i integrationsprogrammet, der er betalt, siger Jens Ive.

Ifølge borgmesteren er der ingen, der kan give et fuldstændigt svar på, hvad flygtningene reelt koster kommunerne, men med et konkret eksempel, håber han at tydeliggøre, at det er store summer:

- Ét barn i tosprogsklasse koster 100.000 kroner om året. Når vi nu får 50 af dem, så er det fem millioner kroner i ekstra årlig drift alene på tosprogsklasser, siger han og fortsætter:

-Det giver for de fleste et meget godt billede af, hvad det her koster. På landsplan er det milliarder, der mangler.

Men den udlægning deler hans borgmesterkollega i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), ikke.

I hans kommune er der nemlig nogenlunde sammenhæng mellem de penge, der ruller ind fra staten, og de udgifter flygtningene medfører.

- Den tilbagemelding jeg får fra forvaltningen er, at alt i alt hænger tingene sammen. Det balancerer, siger han.

Ifølge borgmesteren kan det lade sig gøre, fordi Rebild Kommune er godt gearet til at løse opgaverne i flygtninges treårige integrationsprogram.

- Udgifterne hænger primært sammen med, hvor god man er til at løse opgaven. Er man gennemsnitlig til det - eller lidt bedre måske - så balancerer tingene, siger han.

Kommunerne samles torsdag og fredag i Aalborg til den årlige konference, Kommunaløkonomisk Forum, hvor refusionen fra staten vil være blandt punkterne på dagsordenen.

Det betaler staten for en flygtning
  • Kommuner modtager et månedligt grundtilskud på 2604 kr. (31.248 kr. årligt) for hver flygtning og familiesammenført over 18 år. 
  • Beløbet modtages i en treårig periode, fra den dag personen kommer til kommunen, og skal dække udgifterne til det obligatoriske integrationsprogram.
  • Integrationsprogrammet består dels af en danskuddannelse og dels af en indsats for at få flygtningen i arbejde. 
  • Børn er ikke omfattet af integrationsprogrammet, og kommunerne får derfor ikke grundtilskud for dem. 
  • I sager om uledsagede flygtningebørn ydes dog et månedligt grundtilskud på 8658 kr. (103.896 kr. årligt), indtil barnet er 18 år. 

Kilde: Kommunernes Landsforening (KL)

UDVID

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.