Kommuner til Hjort: Du rykker dig næsten ingenting
Det er regeringen, der har travlt med økonomiaftale. Men Hjort rykker sig med næsten ikke, mener KL.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium rykker sig næsten ikke, mener Kommunernes Landsforening.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium rykker sig næsten ikke, mener Kommunernes Landsforening. Foto: Scanpix/arkiv


Kommunerne har kun fået indrømmelser, der er så små, at man skal have fat i et forstørrelsesglas for at få øje på dem.

Sådan siger Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, før et møde i Finansministeriet fredag middag. Mødet handler om kommunernes økonomi næste år.

- Mødet må vise, om vi skal være her hele weekenden, siger han.

- Finansministeriet har lagt sig et sted, der er kropumuligt. Vi har lagt os et sted, der er tæt på, hvad regeringen gik til valg på, nemlig nulvækst. Det betyder ikke, at vi skal mødes på midten.

Forhandlingerne om kommunernes økonomi har stået på i en måned. KL-formanden har fredag formiddag orienteret sin bestyrelse om forhandlingerne, og der er enighed i bestyrelsen om, at aftalen slet ikke er i mål, oplyser han.

- Vi vil ikke have problemer med at rykke os det, Finansministeriet rykker sig, for det er næsten ingenting, siger Martin Damm.

Han understreger, at kommunerne har god tid.

- Det er vist noget teknisk i Finansministeriet, der gør, at det skal være færdigt. Vi giver det den tid, der skal til for at nå en ordentlig aftale.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.