De danske kommuner har fået 500 millioner kroner fra statskassen til at styrke kvaliteten i landets daginstitutioner. Et stort ønske fra mange parter var, at det ville sikre, at børnene fik flere voksne omkring sig.
Men kun et fåtal af kommunerne vil bruge alle pengene til bedre normeringer, viser en ny rundspørge, som Epinion har foretaget for FOA.
Faktisk viser spørgerunden, at kun 14 procent af kommunerne vil bruge alle pengene på flere pædagoger. Udmeldingen kommer bag på FOA.
- Pengene er jo afsat, fordi mange institutioner har alt for få voksne til alt for mange børn. Og talrige undersøgelser har for længst dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af dagtilbud og normeringer.
- Så når kommunerne får penge, der er øremærket til bedre normeringer, så er det mig komplet ubegribeligt, at nogle kommuner kan vælge at bruge pengene på noget andet, siger Jakob Sølvhøj, der er formand for FOAs pædagogiske sektor.
Hele 17 procent af kommunerne vil bruge nogle af pengene på andre områder end dagtilbudsområdet.
En tredjedel vil bruge pengene på dagtilbudsområdet, men ikke nødvendigvis på normeringer. Mere end en tredjedel har endnu ikke besluttet sig. Og det har de faktisk ret til.
I den endelige finanslov er ordet "normeringer" nemlig gledet ud, så det i stedet hedder, at "der er enighed om, at prioriteringen vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud".
Dermed er kommunerne ikke forpligtet til at bruge pengene på bedre normeringer. De er ikke engang forpligtet til at bruge alle pengene på dagtilbud, skriver fagforeningen for pædagoger, Bupl, på deres hjemmeside.
Men det bør de i aller højeste grad, mener FOA, der i foråret offentliggjorde en undersøgelse, der viste, at hver femte medarbejder i daginstitutionerne ofte oplever, at de ikke har tid til at trøste et barn.
Og netop derfor undrer det FOA, at mange kommuner ikke vil bruge pengene på normeringer.