Kommuneforskelle: Elever er ikke lige klar til uddannelse
Der er markante, kommunale forskelle på, hvor mange elever der bliver erklæret parat til en ungdomsuddannelse.
Der er markante, kommunale forskelle på, hvor mange elever der bliver erklæret parat til en ungdomsuddannelse.
Der er markante, kommunale forskelle på, hvor mange elever der bliver erklæret parat til en ungdomsuddannelse. Foto: Colourbox/free


Hver fjerde elev i 8. klasse får en kedelig besked.

- Fortsætter du som nu, er du ikke klar til at indlede jagten på en studenterhue eller et svendebrev, når du er færdig med folkeskolen.

Den melding betyder, at eleven ikke bliver vurderet uddannelsesparat.

Men en opgørelse fra Undervisningsministeriet viser dog, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der får den vurdering, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I Odsherred, Lolland og Guldborgsund kommuner har lærerne vurderet, at omtrent 40 procent af eleverne ikke er klar til at starte på den ungdomsuddannelse, som de ønsker, efter grundskolen.

I Hørsholm er det 10 procent.

De markante forskelle peger i én retning, lyder det fra flere eksperter, heriblandt professor og centerleder ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Niels Egelund.

- Den sociale arv spiller tydeligvis ind, og en del af de sjællandske udkantskommuner er generelt tørre områder, når det kommer til uddannelsesniveau. Det ses i stort set alle uddannelsesstatistikker, siger han til Jyllands-Posten.

Forskningsleder ved professionshøjskolen VIA Andreas Rasch-Christensen er enig og kalder det et bevis på, at Danmark ikke er lykkedes med at bryde den negative sociale arv.

Det er ifølge Jyllands-Posten første gang, at vurderingerne finder sted i 8. klasse. Hidtil er de foregået i 9. klasse.

Det har mødt kritik at rykke vurderingerne et klassetrin frem, da en elev eksempelvis kan forbedre sig i løbet af sit år i 9. klasse.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at nogle kommuner er udfordrede af befolkningens sammensætning.

Hun siger dog til Jyllands-Posten, at hun tror på, at folkeskolereformen "kan sikre, at flere i fremtiden bliver uddannelsesparate."

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.