Kommune vil bekæmpe måger med droner
Droner skal hjælpe Holbæk Kommune i kampen mod måger.
Holbæk Kommune går til kamp mod skrigende måger.
Holbæk Kommune går til kamp mod skrigende måger. Foto: Iris/arkiv


Holbæk har nu taget et noget utraditionelt våben i brug mod byens allestedsnærværende, skrigende måger.

Det oplyser kommunen på sin Facebook-side, skriver DR Sjælland.

Det hemmelige våben er droner, der i disse dage er ved at kortlægge mågernes reder på de kommunale bygninger.

Kampen mod mågerne startede i går, da folk i byen kunne høre en summen i luften over havnen eller midtbyen i Holbæk.

Og dronerne fortsætter deres summen over byen de kommende uger, erfarer DR Sjælland.

For når mågerne begynde at lægge æg i de kommende uger, bliver det muligt med dronen at sprøjte paraffin-olie ud over æggene.

Det bevirker, at skallen forsegles og derved steriliserer ægget, og så kommer der ingen unger ud af det.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.