Kommune til amputeret arbejdsløs: Flyt!
Familie, børn og venner er ikke tilknytning nok til Holbæk. Derfor vil kommunen tage boligstøtte fra borger, der har fået amputeret tæer grundet svær sukkersyge, hvis han ikke flytter 60 km. væk.
Krav fra Holbæk Kommune vækker undren.
Krav fra Holbæk Kommune vækker undren. Foto: Pressefoto fra holbaek.dk


For tiden sender Holbæk Kommune nogle temmelig ubehagelige breve rundt til en række kontanthjælpsmodtagere i kommunen, der samtidigt modtager boligstøtte.

Én af dem er den 59-årige Preben Pedersen. I brevet står der, at han skal flytte hele 60 km. væk til enten Sorø eller Korsør, hvis han vil beholde sin boligstøtte, skriver TV2 Øst.

Der er bare det ved det, at Preben Pedersen er dårligt gående da hans tæer er amputeret på grund af en svær sukkersyge.

Derfor kan det blive noget af en udfordring for ham, når han frem over skal til Holbæk og besøge sine børn, sin resterende familie og venner. Det er dog ikke noget Holbæk Kommune mener, at man kan tage sig af. Preben Pedersens situation har været med i vurderingen, men her har man ikke fundet, at omstændighederne kan betegnes som værende et særligt tilknytningsforhold til Holbæk:

"Jeg ville blive meget, meget ked af det. Jeg kender jo ikke nogen dernede og det ville være svært at rive pælene op og sige, at det så var de 53 år," siger han til TV2 Øst.

Preben Pedersen nægter derfor at flytte fra kommunen, hvilket sandsynligvis kommer til at koste ham boligstøtten.

Kilde: TV2 Øst

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.