Som loven er, skal man blive ved med at arbejdsprøve syge, indtil absolut alle muligheder er afprøvet. Assens Kommune forsvarer praktikforløb til svært gigtramt kvinde, der skal møde op på job med seng.
Gigtpatienten Charlotte Poffler har ellers skrevet til medier, politikere og beskæftigelsesministeren for at gøre opmærksom på de, efter hendes mening, håbløse og alt for langstrakte sagsforløb for alvorligt syge. Selv har hun været seks år i systemet uden at få en endelig afgørelse.
Men Assens Kommune fastholder, at det er en mening med endnu en arbejdsprøvning til Charlotte Poffler, og at både det og sengen har en mening.
- Uden at jeg ved noget om den konkrete sag, så har man set på, at der er en udviklingsmulighed. At hvis man prøver at gøre tingene på en anden måde, kunne der være et andet perspektiv i forhold til et fremtidigt arbejde, siger Merete Gommesen, der er afdelingsleder i Job- og Kompetencecentret I Assens Kommune.
Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig i den konkrete sag eller om selve sagsbehandlingen.
Hun siger, at man generelt bliver ved at arbejdsprøve, så længe man kan se et udviklingspotentiale i det. Sådan er praksis på området.
Charlotte Pofflers seneste praktik i 2014 blev afbrudt halvvejs. Hvorfor ved hun ikke, men hun mener, det skyldtes uenighed mellem virksomheden og kommunen, der allerede dengang mente, at hun skulle have en seng med.
Nødvendigt at prøve med en seng
Men det er nødvendigt i forhold til lovgivningen også at afprøve en række muligheder, der kompenserer for handicappet. Blandt andet personlig assistance, hjælperedskaber og indretningen af arbejdspladsen, lyder det fra Merete Gommensen.
Hun har selv syv fleksjobbere ansat i sin afdeling med 150 medarbejdere. En af dem har brug for at ligge ned i en pause og har derfor en særligt indrettet stol, som hun ligger i.
Hun mener, at de muligheder, netop gør, at de fleksjobbere, hun har ansat med en meget lille arbejdsevne, kan være i arbejde.
- Det gør det muligt, at de udnytter deres spidskompetencer. Det synes jeg, man skal have blik for frem for deres skånehensyn. Hvis man er rigtig god til det, bliver den opgave udført 110 procent i den korte tid, man er der, siger hun.
Fra 18 minutters arbejde til selvforsørgende
Merete Gommensen har en fleksjobber ansat seks timer om ugen. Da Charlotte Poffler blev testet for halvandet år siden, kunne hun kun klare to gange en halv time og var kun 30 procent så effektiv som en almindelig, rask ansat. I alt svarede hendes arbejdsindsats til 18 minutter om ugen for en almindelig ansat.
Alligevel står der i Charlotte Pofflers afslag på førtidspension, at muligheden for at blive selvforsørgende skal undersøges.
- Jeg tænker, det er meget interessant at se på, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet kunne få ved at få Charlotte Poffler ind. Så må man jo se, om det også passer ind i forhold til de vilkår, der skal være. Blandt andet måske nedsat arbejdstid, siger Merete Gommesen.
Der er jo meget langt op til at få et egentligt job ud af to gange en halv times arbejde om ugen?
- Ja det kan du jo have fuldstændig ret i. Det kommer an på, hvad det er for et job, man kigger efter. Man skal selvfølge ikke sidde i en reception og tage telefoner, for så bliver det en meget lille åbningstid, hvis man passer den. Men det kunne være at lave indkaldelser til noget, skrive breve eller sende nogle regninger. Ens opgaver skal selvfølgelig stå på mål med den tidsramme, man kan være der, siger Merete Gommesen.
"Ingen må ekskluderes"
Charlotte Poffler mener selv, at det er ydmygende, og at hun har brug for de kræfter, hun har derhjemme på at klare sin hverdag, lave mad og tage bad.
Merete Gommesen henviser til, at der står i forskriftet til både loven om aktiv beskæftigelse og reform om førtidspension og fleksjobreformen, ”at ingen skal ekskluderes”.
- Det ikke at være en del af arbejdsmarkedet er en form for eksklusion af vores samfund. Vi bliver alle sammen målt på, hvad vi laver, og det er også der, man henter sin energi, siger hun.