Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kommentator: DFs tilbud er uspiselige

Dansk Folkepartis tilbud til regeringen om at bære finansloven igennem vil kræve hidtil uset rød kovending.

10. juli 2012 kl. 17:00 (opdateret kl. 17:23)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Regeringspartierne har mødt Dansk Folkepartis forslag med en kold skulder.
Regeringspartierne har mødt Dansk Folkepartis forslag med en kold skulder. Foto: Søren Elkrog Friis
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det er grænsende til det utænkelige, hvis regeringen går ind på Dansk Folkepartis krav til at bære en kommende finanslov igennem.

Sådan lyder det fra politisk kommentator Rasmus Jønsson efter, at Dansk Folkeparti har tilbudt at lave aftale om finansloven, hvis ellers regeringen genindfører grænsekontrol, sender asylsøgeres børn ud af almindelige skoler og indfører den starthjælp, regeringen har fjernet.

Samtlige krav vil gå stik imod skriftlige løfter i regeringsgrundlaget, og det gør det uspiseligt for regeringen, påpeger han.

- Det vil jo svare til en firedobbelt betalingsring, siger Rasmus Jønsson med henvisning til, at regeringen efter måneders trippen på stedet valgte at droppe den bebudede betalingsring oven på massivt pres fra egne rækker.

Tilbuddet kommer i kølvandet på et åbent skænderi mellem regeringen og det parlamentariske grundlag Enhedslisten, som Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, mandag kaldte et ekstremt parti, delvis styret af leninister.

Og ifølge Rasmus Jønsson handler Dansk Folkepartis tilbud da også primært om at holde fokus på regeringens skærmydsler med Enhedslisten.

- Når de kommer med det forslag, så minder det jo folk om uenighederne i rød blok, og det er jo en selvstændig gevinst, siger han.

- Og så er det naturligvis en nem måde at få præsenteret en håndfuld mærkesager på, tilføjer han.

Regeringspartierne har mødt Dansk Folkepartis forslag med en kold skulder.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
10.07-2012 | 19:37 af gitte rasmussen
Nu er skattereformen jo ikke i social balance, selv om det står i regeringsgrundlaget, så det med at det ikke står i regeringsgrundlaget betyder vel intet mere.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites