Kommentator: Danske tegninger kan stadig sætte verden i brand
Verden tager ikke længere notits af Muhammed-tegningerne, men de bliver aldrig glemt, mener Anders Jerichow.
I dag er det ti år siden, Jyllands-Posten bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Offentliggørelsen udløste en diplomatisk krise med en række muslimske lande og debat herhjemme om ytringsfrihedens grænser.
I dag er det ti år siden, Jyllands-Posten bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Offentliggørelsen udløste en diplomatisk krise med en række muslimske lande og debat herhjemme om ytringsfrihedens grænser. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Selvom verden ikke længere tænker over, at Jyllands-Posten for ti år siden trykte 12 Muhammed-tegninger, så har tegningerne stadig et potentiale til at sætte verden i brand.

Det mener Anders Jerichow, Politiken-journalist og mellemøstekspert, og tidligere formand for den verdensomspændende organisation Dansk PEN, som kæmper for retten til det frie ord.

- Tegningerne har betydet en masse de første fem år - i dag tager man ikke notits af dem. Men de har stadig potentialet til at sætte verden i brand.

- Tegningerne ligger der som et våben, som voldsmændene kan tage frem, når det passer dem. Det er dødsens ulykkeligt. Og det kommer formentlig aldrig til at ændre sig.

Muhammed-tegningerne var startskuddet for en af de største internationale kriser for Danmark nogensinde. Demonstranter raserede danske repræsentationskontorer i Syrien og Libanon, Dannebrog blev stukket i brand af vrede muslimer, og danske varer blev boykottet.

Men skulle man så have ladet være med at trykke tegningerne, når nu de stadig har potentiale til at skabe store konflikter?, spørger Anders Jerichow selv.

Han svarer med spørgsmålet om, hvorvidt forfatteren Salman Rushdie så skulle have ladet være med at skrive "De sataniske vers".

- Det er fuldstændig uden ende, hvis tegnere, skribenter, forfattere og journalister hele tiden skal tænke i, hvad de ikke må gøre, siger han og påpeger, at det ikke giver mening, hvis man skal redigere aviser eller bøger efter, hvad voldsmænd kunne finde på at gøre.

- Men sådan er det desværre blevet, siger han.

- Grundlæggende mener jeg ikke, at tegningerne har betydet noget som helst. Men reaktionerne på tegningerne har betydet en hel masse. De har udløst frygt for at udfordre et religiøst tabu, som det fortolkes af nogle meget rabiate kræfter.

- Selvom mange muslimer ikke har brudt sig om tegningerne, så er det kun en lille gruppe, der har besluttet, at det her skulle besvares med vold. Og det har forpestet forbindelsen mellem den muslimske og den kristne verden. Desværre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.