Komet-fartøj nåede sin mission trods strømsvigt
Selvom Philae er løbet tør for strøm, er det lykkes for Det Europæiske Rumagentur at modtage al data.
ESA betegner landingen på kometen 67p som en succes.
ESA betegner landingen på kometen 67p som en succes. Foto: Michael Probst/AP


Landingsfartøjet Philae nåede at sende samtlige data hjem til Det Europæiske Rumagentur, EBA, inden det natten til lørdag løb tør for strøm.

Det siger Jean-Pierre Bibring, forsker og tilknyttet projektet, til nyhedsbureauet AFP.

- Vi modtog alt. Det er sket fuldstændig som planlagt, siger han.

Agenturet kæmpede fredag med at få sendt så meget information som muligt fra landingsfartøjet Philae tilbage til Jorden, fordi den 100 kilo tunge robot onsdag landede et akavet sted på en klippe.

EBA vurderer, at der kan gå måneder, før Philae kan få tilstrækkelig kontakt til solen og dermed få ladet sine batterier op.

Philae var på en mission for at indsamle prøver af kometens overflade, der kan hjælpe med at forklare solsystemets oprindelse.

Phalie blev afsendt fra sit moderskib i 2004.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.