Øv! Blev du ikke optaget på det studie, du havde søgt ind på? Der er håb endnu.
Det kan være, der rent faktisk ER en ledig plads på uddannelsen, du ønskede dig - blot et andet sted i landet. Eller du kan måske finde en uddannelse, der minder om den, du har fået afslag på.
I alt har 93.924 personer i år søgt ind på en videregående uddannelse. Men af dem er 23.342 blevet afvist. Det er næsten hver fjerde ansøger.
Uddannelsesministeriet har lavet en hjemmeside, hvor du kan tjekke de uddannelser og -steder, der stadig har ledige pladser.
Siden opdateres hvert femte minut og tæller lige nu langt over 100 pladser. Klik dig videre HER. HUSK at klikke på krydset ved siden af studiestedets navn - så folder de ledige uddannelsespladser sig ud!