Tidligt fri, flere sygedage og positiv særbehandling, når der skal fordeles vagter og arbejdsopgaver. Og til fuld løn - sikke en loppetjans!
Det kniber med tolerancen over for personer med nedsat arbejdsevne. Mange af de 53.000 danskere i fleksjob oplever, at deres særlige ansættelsesvilkår skaber gnidninger på arbejdspladsen.
"Det er desværre et kendt problem. Især hvis man ikke er synligt syg, kan det være svært for kolleger at forstå, hvorfor man altid går tidligt," siger Hans Dankert, der er formand for Foreningen af Fleks-og Skånejobbere.
Om få uger forventes regeringen at tage fat på en reform af fleksjobsordningen. Ordningen koster 12,3 milliarder kroner årligt og kritiseres blandt andet for at være for dyr, fordi den sikrer fuld løn til personer, der er for nedslidte eller syge til at klare et fuldtidsjob.
Men fleksjobbere udgør ikke kun en udfordring på finansministerens regneark. Selv om ordningen har eksisteret siden 1998, skaber fleksjobbere fortsat mislyd i arbejdsklimaet på mange arbejdspladser.
"Der er ingen tvivl om, at der både blandt arbejdsgivere og kolleger hersker en vis skepsis over for personer med nedsat arbejdsevne," vurderer Helle Holt, der er seniorforsker på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Skaber splid hos DSB
Hos DSB skaber det dårlig karma i personalestuen, når fleksjobbere bliver tildelt de 'gode' ture, hvis de for eksempel på grund af nedsat arbejdstid ikke kan klare de lange togture på tværs af landet.
"Når andre medarbejdere oplever, at de aldrig får de gode vagter, bliver der muggen i krogene. Det skaber et dårligt kollegialt klima, som selvfølgelig heller ikke er rart for fleksjobberne," fortæller tillidsrepræsentant Lilian Haaning.
Den kedelige stemning blandt personalet forstærkes af, at fleksjobbere i flere tilfælde har erstattet 'raske' fuldtidsmedarbejdere.
"Det skaber selvfølgelig et ekstra arbejdspres, og derfor opfordrer vi til, at ansættelsen sker ud over personalenormeringen," siger Lilian Haaning.
Krisestemning gnaver i tolerancen
Den kollegiale tolerance over for fleksjobbere falder i takt med, at arbejdspresset vokser og risikoen for fyringer stiger.
"Holdningen til personer med nedsat arbejdsevne er meget konjunkturafhængig. Krisen går du over alle, men rammer hårdere for folk der er ansat på særlige vilkår," siger seniorforsker Helle Holt fra SFI.
Hos DSB betyder sparerunder og fyringsangst, at overbærenheden med fleksjobbere bliver mindre.
"Det er klart, at tolerancen falder. Alle er jo bange for at miste deres job," siger tillidsrepræsentant Lilian Haaning.
Som Avisen.dk skrev i sidste uge, går 17.000 danskere ledige, selv om de er godkendt til fleksjob. Det er en markant stigning i arbejdsløsheden blandt fleksjobbere.
Foreningen af Fleks-og Skånejobbere frygter, at manglende tolerance og gnidninger med 'raske' kolleger kan få endnu flere fleksjobbere til at at miste grebet i arbejdsmarkedet.
"Der vil uden tvivl være nogen, der føler sig presset ud af et fleksjob," siger formand Hans Dankert.