Københavns rigmands-ghettoer stikker af fra de fattigste
Hovedstaden er blevet en opdelt by, viser ny analyse.
Til venstre grevinde Alexandras hus på Østerbro. Hun solgte det for nylig for et stort millionbeløb. Til højre: Tingbjerg.
Til venstre grevinde Alexandras hus på Østerbro. Hun solgte det for nylig for et stort millionbeløb. Til højre: Tingbjerg. Arkivfotos: Scanpix


Over en periode på 30 år har Københavns rigeste områder fordoblet deres indkomst og er blevet markant rigere, mens indkomstudviklingen i byens fattigste område, Tingbjerg, står i stampe, skriver Berlingske.

København opdeles i rig og fattig, og det taber vi alle på, vurderer eksperter.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er København blevet en opdelt by, hvor de rigeste områder i stigende grad stikker af fra resten.

For mens Østerbro, Indre by og Frederiksberg har fordoblet deres indkomst realt over en 30-årig periode, så er indkomsten i byens fattigste område, Tingbjerg, kun steget med seks pct. i samme tidsperiode.

I kroner og øre betyder det, at indkomsten i byens mest velstående sogne er steget realt med næsten 200.000 kroner over 30 år, mens den i Tingbjerg kun er steget med 8.500 kroner, skriver Berlingske.

- Det illustrerer med al tydelighed, hvor opdelt København er blevet. Opdelingen gælder i begge ender, for dels ser vi rigmandsenklaver i byen, eksempelvis kartoffelrækkerne, områder i Indre by og på Frederiksberg, og så er der fattigmands-ghettoer i andre dele af København, og det er for eksempel Tingbjerg og områder på Nørrebro, siger Jonas Schytz Juul, analysechef i AE til avisen.

Københavns rigeste sogn er Garnisons Sogn i Indre by, hvor den gennemsnitlige indkomst efter skat er 378.000 kr. per person, mens det fattigste sogn er Tingbjerg Sogn i Brønshøj. Her er den gennemsnitlige indkomst efter skat 146.000 kr. per person.

Bysociolog på Aalborg Universitet Anja Jørgensen mener, at Københavns Kommune skal tage den stigende opdeling i rig og fattig seriøst. Ellers risikerer byens borgere at miste følingen med hinanden.

- Vi ved af erfaring, at jo større forskelle der bliver mellem forskellige steder, som nogle gange ligger meget tæt geografisk, jo mindre indsigt får vi i, hvordan mennesker der socialt set er anderledes end os selv bor, lever og færdes, siger Anja Jørgensen til Berlingske.

Ifølge hende vil den manglende viden om ens medmennesker medføre, at vi får mindre forståelse for, hvad andre tumler med i det daglige.

Den vurdering bakker professor i social innovation og rum, sted og mobilitet på Roskilde Universitet, John Andersen, op om. Han mener, at den sociale opdeling er en potentiel trussel mod tilliden og trygheden i København.

Derfor er det ifølge John Andersen mest ønskværdigt for alle parter, at København ikke ender med at bestå af rig- og fattigmandsenklaver:

- På den måde får de fattigste bedre levevilkår og bliver inkluderet i samfundet, mens middelklassen undgår den opdelte by og på den måde får større tryghed, mindre kriminalitet, og et samfund som abonnerer på fælles værdier, siger han til Berlingske.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.