Københavns Politi på jagt efter knivstikker
Københavns Politi efterlyser gerningsmand til knivstikkeri på Christiania.
Den formodede gerningsmand, der ifølge politiet går under navnet Jay Jay.
Den formodede gerningsmand, der ifølge politiet går under navnet Jay Jay. Foto: Københavns Politi


I København er politiet på jagt efter den mand, som lørdag 1. august med en kniv flænsede kinden på sit offer under en diskussion ved værtshuset Nemoland på Christiania.

Københavns Politi har i den anledning udsendt fotos af den formodede gerningsmand. Angiveligt er der tale om en mand med tilnavnet 'Jay Jay.' Han er en gammel kending på Christiania og skulle ifølge politiet i forvejen have fået livsvarig karantæne på fristaden.

Knvistikkeriet fandt sted lørdag 1. august ca. kl. tre om natten. Efter en diskussion stak eller skar gerningsmanden sit offer i kinden med en kniv med et 10 centimeter langt åbent sår til følge.

Gerningsmanden signaliseres som udenlandsk - muligvis somalier eller nordafrikaner, - 25-35 år gammel, 175-180 cm. høj, almindelig til spinkel af bygning, sort kort krøllet hår, skægvækst i ansigtet, men ikke fuldskæg. Han var på gerningstidspunktet iført sort dunjakke og mørke bukser.

Oplysninger til sagen til Københavns Politi på 114 eller 33 14 14 48.

Den formodede gerningsmand. Foto: Københavns Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.