Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

København vil sikre 850 nye praktikpladser

14,6 millioner kroner skal skabe tiltrængte praktikpladser i københavnske virksomheder. Det skriver Fagbladet 3F.

28. sep. 2012 kl. 13:45 (opdateret kl. 14:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Mange unge må droppe drømmeuddannelsen, fordi de ikke kan få en praktikplads. Nu kommer Københavns Kommune unge praktiksøgende til undsætning.
Mange unge må droppe drømmeuddannelsen, fordi de ikke kan få en praktikplads. Nu kommer Københavns Kommune unge praktiksøgende til undsætning. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Lige nu søger over tusinde københavnske unge en praktikplads. Derfor har Borgerrepræsentationen besluttet at bruge 14,6 millioner kroner på at skabe 850 nye praktikpladser i københavnske virksomheder over de næste fire år, skriver Fagbladet 3F.

- Det er forfærdeligt nedslående for de unge at komme med en masse ambitioner og gå-på-mod, og så opleve, at der ikke er en praktikplads til dem, selvom der reelt set bliver brug for flere faglærte med netop det fagspeciale, de drømmer om at uddanne sig udenfor, siger Frank Jensen, overborgmester i København.

Jobcenter København får derfor midler til at matche virksomheder med unge praktiksøgende, og til at hjælpe de unge i de første måneder som lærlinge.

I 2011 var Københavns Kommune i kontakt med 300 virksomheder og det resulterede i 39 praktikpladser. Det tal skal nu hæves, så kommunens kan leve op til målsætningen om at give de unge københavnere en garanti om praktik.

På Københavns Tekniske Skole ser man positivt på ideen.

- Vi har allerede god erfaring med at samarbejde med Københavns Kommune, eksempelvis har borgmesteren sendt breve til håndværksmestre og opfordret arbejdsgivere til at tage lærlinge. Når vi følger op, kan vi mærke, at det virker med en politisk opfordring, siger Jakob Thume, virksomhedskonsulent på Københavns Tekniske Skole.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites