Generealmajor Knud Bartels er udnævnt til ny forsvarschef. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen netop offentliggjort på sit ugentlige pressemøde.
Den 55-årige ambassadørsøn fra København har en baggrund i hæren og flere internationale udstationeringer bag sig.
"Knud Bartels har en stor international erfaring med samarbejdet indenfor forsvaret og med det politiske niveau. Han er derfor godt rustet til møde de mange udfordringer, som forsvaret står overfor ikke mindst vores nuværende engagenemt i Afghanistan," siger Lars Løkke om den nye chef.
Det er længe siden, at Bartels har haft sin daglige gang i Forsvarskommandoen, da han lige nu er ansat i en stilling som Danmarks repræsentant i Nato i Bruxelles.
Nu hives han dog hjem til den øverste militære stilling i Danmark. Han afløser Tim Sloth Jørgensens, som stoppede i forbindelse med skandalen omkring Jæger-bogen, der er skrevet af tidligere jægersoldat Thomas Ratsack.