Knivrøver i bagerbutik: "I will kill you"
Københavns Vestegns Politi efterlyser med fotos den formodede gerningsmand.
Røveren kom ind den julepyntede bagerforretning og truede med en kniv.
Røveren kom ind den julepyntede bagerforretning og truede med en kniv. Foto: Københavns Vestegns Politi


OPDATERING: 15. december har politiet oplyst, at den mistænkte er fundet, sigtet og har erkendt.

'I will kill you'.

Med denne alvorlige trussel og en kniv i hånden truede en røver lørdag 28. november ekspedienten i en bagerbutik i Hvidovre.

Københavns Vestegns Politi efterlyser nu gerningsmanden og har i den andledning offentliggjort billeder af den formodede røver (se dem nederst i artiklen.)

Røveriet fandt sted kl. 15:20 i Claes Bageri på Strandmarksvej 7 i Hvidovre.

Røveren kom ind i forretningen med en kniv på ca. 15 centimeter. Han truede på engelsk med ordene 'I Will Kill You' flere gange og kom af sted med et mindre kontant udbytte.

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden, der beskrives som:

  • Arabisk/mellemøstligt udseende
  • 35-45 år
  • Spinkel af bygning
  • 180-190 cm høj
  • Mørkt,  tyndt hår
  • Iført kakifarvet jakke med store lommer

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi kørte gerningsmanden fra stedet på en herrecykel ad Strandmarksvej mod syd, herefter af Stentoftevej.

- Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os videre i forhold til gerningsmanden. Nogen har formentlig set ham, da han cykler fra gerningsstedet eller kan genkende ham ud fra de billeder, vi nu har offentliggjort, siger politikommissær Henrik Hougaard.

Har du oplysninger i sagen: Kontakt da Københavns Vestegns Politi på tlf. 43861448 eller i dagtimerne efterforsker Lotte A. Søgaard på tlf. 72587459.

Den formodede gerningsmand ved kassen i bagerbutikken. Foto: Københavns Vestegns Politi

Foto: Københavns Vestegns Politi

Foto: Københavns Vestegns Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.