Knap hver fjerde gymnasieelev skader sig selv
Unge er under for meget pres, mener forening. I en gymnasieklasse har 22 procent forsøgt at skade sig selv.
Det er især de sociale medier som Instagram der medvirker til, at flere unge skader sig selv.
Det er især de sociale medier som Instagram der medvirker til, at flere unge skader sig selv. Foto: zunicuros@gmail.com UROS ZUNIC/free


Unge skærer, slår og brænder sig selv som aldrig før.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som fastslår, at 22 procent af alle gymnasieelever på et tidspunkt har prøvet at skade sig selv.

En rapport fra Center for Selvmordsforskning fra 2012 viser, at tallet dengang var på 13 procent.

Årsagen til stigningen skal blandt andet findes i det øgede pres, som eleverne lider under, mener Steen Andersen, generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- Samfundet forlanger for meget af dem. Modeblade mener, at man skal se ud på en bestemt måde, og hvis man ikke får 12, er man ikke en god elev, siger han.

Det har ændret sig fra tidligere, hvor der i 1960'erne var en vis stil i at være utjekket.

- Da jeg var ung, var der mange, der røg hash. Det var vores måde at komme ud af tingene på. Men nu er det selvskade, siger Steen Andersen.

Han forklarer, at det er endorfinen, som kroppen udsender, når den oplever smerte, som de selvskadende unge jagter i deres behov for at regulere deres følelser.

- Når de skærer i sig selv, så føler de en form for lettelse, fordi den fysiske smerte overstiger den psykiske, og så føler man en lettelse, siger han.

Tallene fra SIF viser også, at drenge skader sig selv næsten lige så hyppigt som piger.

- Det er bare ofte en anden måde, de gør det på. De laver mere voldsomme ting, slår sig selv, banker hovedet ind i væggen og brænder sig selv, siger Steen Andersen.

Han efterlyser, at der bliver sat fokus på problemet nu.

Her foreslår han blandt andet, at skolen skal undervise i, hvordan man bliver bedre til at passe på sig selv og andre psykisk.

- I skolen lærer man om mad og kost. Man lærer om motion, alkohol og rygning. Det er en fast del af skoleskemaet. Vi så gerne, at man fik mental helse på det skema, siger Steen Andersen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.