Knallertkører dræbt af tog i Køge
En 60-årig mand blev mandag dræbt, da han blev ramt af et tog i Køge.
En 60-årig mand blev mandag dræbt, da han på sin knallert blev påkørt af et tog i Køge.
En 60-årig mand blev mandag dræbt, da han på sin knallert blev påkørt af et tog i Køge. Foto: Colorbox.dk/free


En 60-årig mand mistede mandag aften livet, da han blev ramt af et tog ved Køge Station.

- Vidner fortæller os, at bommene ved baneovergangen går ned, men at manden på en knallert alligevel kører igennem, siger Rene Søe Pedersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladets netavis.

Politiet behandler påkørslen som en ulykke.

- Havarikommissionen undersøger omstændighederne sammen med DSB, men alt ser ud til at have virket dernede, siger Rene Søe Pedersen til eb.dk.

Manden kommer fra lokalområdet, og hans pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.