Kloge kvinder giver gode kærlighedsforhold
Er du meget bedre uddannet end din partner, så er du ikke bare attraktiv for ham. Der også stor chance for, at I som forhold er langtidsholdbare.
Forskelle er en god ting i et parforhold. Også når det gælder job og uddannelse.
Forskelle er en god ting i et parforhold. Også når det gælder job og uddannelse. Foto: SCANPIX arkiv


Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Du har gået på universitetet og brugt dine unge år med næsen i en bog. Det har han ikke. Han har brugt tiden på at arbejde og har ikke tilbragt meget tid ved skolebænken. Og det gør jer til et godt par. Tjener du mere end ham, er det også fint for forholdet, skriver dailymail.co.uk.

Hvad vil du helst opnå her i livet? Læs hvad vi kvinder ønsker os mest i livet på femina.dk

Dayli Mail henviser til et studie, der er lavet på University of Wisconsin-Madison og baseret på amerikanske forhold, hvor kvinder og mænd i parforhold bliver mere og mere lige på det punkt. Og her i Danmark uddanner kvinder sig i stor stil. Om der kan trækkes direkte paralleller mellem vores lille land og USA er dog uvist, men det er ikke usandsynligt, at der er lighedspunkter.

Professor Christine Schwartz er en af forskerne bag studiet, og hun siger, at meget har ændret sig siden dengang, hvor kvinderne gik hjemme. Så meget at det nu i mange gode forhold er kvinden, der er bedst uddannet:

- Samlet set taler vores resultater imod en frygt for kvindernes uddannelsesmæssige fordel i forhold til mændene og negative virkninger for ægteskabets stabilitet.

Anders W. Berthelsen: Single livet er ikke noget for mig. Læs mere på Femina.dk

Lige uddannelse er godt

Har både du og din mand en længere uddannelse, ser det heller ikke helt skidt ud for jer:

- Parforhold, hvor begge individer har en lige lang uddannelse er nu mindre udsatte for at ende i skilsmisse end dem, hvor manden har en længere uddannelse end konen, siger Christine Schwartz.

Har du mistet din kvindelige værdier? Det kan være jobbets skyld, skriver femina.dk

Der er altså ingen grund til at vælge en mand fra, blot fordi han ikke rangerer lige så højt på uddannelses- og indkomst-stigen som dig. Han kan nemlig meget vel vise sig at være den mand, du kan få et langvarigt forhold med.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.