Klimamøde i Bonn kører fast
Embedsmændene kan ikke gøre mere. Nu må politikerne tage ansvar for en global klimaaftale, siger kilde i Bonn.
Frankrigs præsident, Francois Hollande (t.v.), sammen med udenrigsminister Laurent Fabius, som skal lede klimatopmødet COP21 i Paris fra 30. november til 11. december 2015.
(AP Photo/Jacques Brinon)
Frankrigs præsident, Francois Hollande (t.v.), sammen med udenrigsminister Laurent Fabius, som skal lede klimatopmødet COP21 i Paris fra 30. november til 11. december 2015. (AP Photo/Jacques Brinon) Foto: Jacques Brinon/AP


Denne uges klimamøde i Bonn ser ud til at være kørt uhjælpeligt fast, og de 195 landes embedsmænd kan ikke gøre mere. Nu må ministre og regeringschefer tage over, hvis der skal komme en global klimaaftale på COP21-topmødet i Paris i december.

Sådan lyder vurderingen torsdag fra en centralt placeret kilde.

- Processen kommer ikke videre på chefforhandler-niveau. Det er endnu engang udtryk for det store skel mellem de politiske skåltaler, og hvad der rent faktisk sker i forhandlingerne, siger kilden til Ritzau.

Samtidig har de to FN-diplomater, der leder forhandlingerne, Ahmed Djoghlaf fra Algeriet og Daniel Reifsnyder fra USA, mistet al troværdighed i ulandenes øjne og omtales nu som "døde for processen".

De to pådrog sig G77-gruppens vrede, da de nedskar den oprindelige aftaletekst fra knap 90 til 20 sider. G77, som består af godt 130 ulande plus Kina, mener, at væsentlige elementer af stor betydning for ulandene blev redigeret ud.

Tekstudkastet er nu vokset til 34 sider og udvides stadig. Men det har gjort teksten meget vanskelig at forstå, siger den danske chefforhandler, Mercan-Ellen Nielsen fra Klima- og Energiministeriet.

- Udkastet er igen fuldt af kantede parenteser og mange forskellige politiske optioner, og det er blevet meget polariseret. Det bedste, vi kan håbe på, er en mindre revision af teksten, inden vi forlader Bonn fredag, siger hun til Ritzau.

Jens Mattias Clausen fra Greenpeace finder det afgørende, at verdens rige lande nu kommer med klare tilsagn om den klimastøtte på 100 milliarder dollar årligt fra 2020, ulandene er lovet. De skal gå til klimatilpasning og grøn omstilling.

- Det er nødvendigt med større ambition. Hvis der ikke kommer mere klarhed over klimafinansiering efter 2020, får man ingen aftale i Paris. Selve retfærdighedsaspektet i at finansiere tilpasning til klimaændringer er helt afgørende for en række ulande, siger han.

Omkring 150 lande har nu afleveret klimaplaner op til COP21. Men de afgivne løfter er ifølge klimaforskerne stadig langt fra at kunne indfri FN-målet om at holde den globale opvarmning under to grader.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.