klimaforhandlinger står i stampe inden COP21
Det går uendelig langsomt med at enes om en FN-tekst, der skal begrænse den globale opvarmning til to grader.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen d. 18. december 2009 i Bella Center under FNs klimatopmøde COP15. Græsrødder frygter, at Venstres formand igen kommer til at forhandle klima for Danmark på FN's topmøde i Paris i december. /RB PLUS/ (Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen d. 18. december 2009 i Bella Center under FNs klimatopmøde COP15. Græsrødder frygter, at Venstres formand igen kommer til at forhandle klima for Danmark på FN's topmøde i Paris i december. /RB PLUS/ (Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv) Foto: MIKKEL KHAN TARIQ/POLFOTO


De internationale forhandlinger, der skal føre til en global klimaaftale på topmødet COP21 i Paris til december, rokker sig knap ud af stedet.

Sådan er situationen efter næsten to ugers FN-armlægning i Bonn for embedsmænd fra over 190 lande. Det fortæller Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, som samler en snes danske miljø- og udviklingsorganisationer.

- Det går fremad, men alt for langsomt. Man har ikke for alvor været inde i substansen endnu og er ikke begyndt at diskutere de store uenigheder, der skal afklares. Det er bekymrende, for nu der er formelt kun 10 forhandlingsdage tilbage inden topmødet, siger han.

Bonn-mødet slutter torsdag, og på en måde bliver de stillestående forhandlinger i FN-regi overhalet af virkeligheden udenom, siger Troels Dam Christensen med henvisning til weekendens G7-møde.

Her vedtog verdens økonomiske sværvægtere en erklæring, hvori de bekræfter, at Paris-topmødet skal ende med en aftale, der holder opvarmningen af kloden under to grader. De lover også at gå væk fra de fossile brændsler olie, kul og gas "i dette århundrede".

Det er for så vidt ikke nyt, for to graders-målet blev allerede foreslået på klimatopmødet i København i 2009 og ophøjet til officielt FN-mål året efter.

Men budskabet får mere vægt, når det nu kommer fra verdens rigeste industrilande, siger Troels Dam Christensen.

Han mener, at Danmark og EU bør gøre langt mere for at danne en alliance med progressive ulande inden Paris. Men det kræver, at EU vil diskutere klimafinansiering og eventuel erstatning ("loss and damage") med ulandene, tilføjer han.

Løftet fra de rige lande er at skaffe 100 milliarder dollar årligt fra 2020. Men der er ikke aftalt noget om årene frem mod 2020.

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, konkluderer, at forhandlingerne ikke kan fortsætte på samme måde som hidtil.

- Der er et stort antal spørgsmål, der skal afklares, og kun ministre og politikere kan tage den type beslutninger. Heldigvis sker der meget på det politiske niveau.

- G7-meldingen er positiv. Den viser, at der er vilje til grøn omstilling, men anerkender også, at de rige lande har et ansvar for at hjælpe ulandene med at tilpasse sig klimaforandringerne, siger Mattias Söderberg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.