Klima - og ikke Ukraine - tog fokus på arktisk topmøde
Medlemmerne af Arktisk Råd er enige om at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringer.
Arktisk Råd blev på sit møde fredag enige om at øge indsatsen på klimaområdet. Her ses USA's udenrigsminister, John Kerry, som efter mødet understregede behovet for at reagere på klimaforandringerne.
Arktisk Råd blev på sit møde fredag enige om at øge indsatsen på klimaområdet. Her ses USA's udenrigsminister, John Kerry, som efter mødet understregede behovet for at reagere på klimaforandringerne. Foto: Paul Chiasson/AP


Ruslands ageren i Ukraine-krisen var elefanten i lokalet, da Danmark og de syv andre medlemmer af Arktisk Råd fredag mødtes i Iqaluit i det nordøstlige Canada.

Men landene bestræbte sig på ikke at lade situationen i det uroplagede Østukraine dominere dagsordenen og fokuserede i stedet på at diskutere blandt andet klimaforandringernes betydning for det arktiske område.

Danmark, Canada, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA gav håndslag på, at de vil gøre mere for at bekæmpe klimaforandringer. Der er dog ikke tale om nogen juridisk-bindende aftale.

Mødet markerede USA's overtagelse af formandskabet i Arktisk Råd, og Danmarks officielle repræsentant ved mødet, udenrigsminister Martin Lidegaard (R), er svært tilfreds med, at amerikanerne har valgt at fokusere på klimaudfordringen.

- Hele Arktisk Råd bakkede helhjertet op om, at det bliver en hovedprioritet i de kommende måneder frem mod COP21 i Paris (FN's klimatopmøde, red.), og at de arktiske lande bidrager til at fortælle resten af verden, at det er alvor, men at vi også skal vise, hvordan klimaforandringerne kan løses, siger Martin Lidegaard til Ritzau.

Mængden af havis i Arktis er i dag den mindste, man har registreret i en vinterperiode, siden målingerne begyndte i 1979, skriver Reuters på baggrund af amerikanske data.

Temperaturerne i regionen stiger dobbelt så hurtigt som andre steder i verden, og Martin Lidegaard kalder det blandt andet derfor "et slags barometer på klodens udvikling".

Issmeltningen åbner både nye potentielle søruter og oliefelter, men truer også flere traditionelle samfund, eksempelvis i Grønland.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.