Klatretyv stjæler skønjomfru: Se politiets sjove efterlysning
Politiet efterlyser på deres facebookside en "romantisk klatretyv," der i maj stjal en zinkfigur til en værdi af 75.000 kroner.
En vaskeægte klatretyv er fanget på overvågningskameraet. 
En vaskeægte klatretyv er fanget på overvågningskameraet.  Foto: Fra politiets offentliggjorte video fra overvågningskamera.


Politiet efterlyser i et muntert Facebook-opslag den småberusede mand, der i maj stjal en kostbar zink-figur i Jorcks Passage i København. 

Manden, som politiet betegner som en "romantisk klatretyv", er fanget på et overvågningskamera fra Jorcks Passage. Nu deler politiet videoen med offentligheden og beder om hjælp til at identificere tyven. 

I videoen fra overvågningskameraet ser man, hvordan manden får øje på den kostbare zink-figur af en kvinde på taget og herefter kravler op af et nedløbsrør for at komme op til sin "udkårne skønjomfru."

Se politiets kække efterlysning og videoen af klatretyven herunder.

Politiet oplyser, at zinkfiguren har en værdi på 75.000 kroner. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.