Klar til valg: Thorning æder sig ind på Løkke i pengekapløb
Det økonomiske styrkeforhold mellem blå og rød blok er blevet mere lige. Det viser en gennemgang, Ugebrevet A4 har foretaget af partiernes regnskaber. Kun seks millioner kroner skiller de to blokkes samlede formuer forud for det kommende valg til Folketinget. Men jokeren i pengeræset er de private bidrag. Her har blå blok ved de seneste valg fået mest i direkte støtte.
Næsten 46 millioner kroner havde partierne i den blå blok på kistebunden ved udgangen af 2013, mens rød blok havde en kassebeholdning på næsten 40 millioner kroner, seks millioner kroner mindre.
Næsten 46 millioner kroner havde partierne i den blå blok på kistebunden ved udgangen af 2013, mens rød blok havde en kassebeholdning på næsten 40 millioner kroner, seks millioner kroner mindre. Nils Meilvang/Scanpix


Annoncer, pjecer og valgplakater.

Det koster at føre valgkamp, og som landet ligger nu, er blå blok bedst rustet til det forestående valg. Men det økonomiske forspring til de røde partier er ikke så solidt, som det var op til valget i 2011, skriver Ugebrevet A4.

Det viser en gennemgang, som Ugebrevet A4 har foretaget af samtlige Folketingets partiers regnskaber for 2013.

Næsten 46 millioner kroner havde partierne i den blå blok på kistebunden ved udgangen af 2013, mens rød blok havde en kassebeholdning på næsten 40 millioner kroner, seks millioner kroner mindre.

Sammenlignet med regnskabsåret 2010 – året før det seneste folketingsvalg – er de to blokke blevet mere økonomisk jævnbyrdige.
I 2010 kunne blå blok mønstre 51,6 millioner kroner, mens rød blok havde 36,5 millioner på kistebunden.

Af regnskaberne fremgår det, at Venstres egenkapital er skrumpet fra 43 millioner kroner i 2010 til 28 millioner kroner i 2013. I det samlede regnestykke for den blå blok opvejes det til dels af, at de Konservative i samme periode er blevet små ti millioner rigere og nu har en egenkapital på knap 12 millioner kroner.

I den røde blok har Socialdemokraterne, Radikale og SF alle fået lidt flere penge på bankbogen, mens Enhedslisten har halveret sin egenkapital siden 2010 og nu råder over lidt under 1,3 millioner kroner.

Partiernes egenkapital er imidlertid ikke det eneste interessante parameter, når man skal vurdere partiernes økonomi forud for et valg, pointerer Roger Buch. Han er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en af landets førende eksperter i partistøttelovgivningen.

- Selvfølgelig prøver partierne at spare noget op, men hovedparten af pengene kommer i valgårene fra private bidrag. Den seneste valgkamp kostede et sted mellem 130 og 140 millioner kroner, og private bidrag spiller en stor rolle, siger han til Ugebrevet A4.

Derfor har Ugebrevet A4 også gennemgået partiernes regnskaber for de seneste tre valgår – 2005, 2007 og 2011. Heraf fremgår det, at de private bidrag toppede i 2011.

Såvel i 2005 som 2007 tegnede de private bidrag sig for små 50 millioner kroner, mens bidragene fra private i 2011 sprængte skalaen med lidt over 82 millioner kroner.

Bidragene vil dog ikke fortsætte med at vokse, for der er ’grænser for, hvor meget man kan vride bidragyderne’, vurderer Roger Buch.

- De private bidrag spiller selvfølgelig en rolle, men en demokratisk glæde ved valget i 2011 var, at penge ikke er alt. De blå partier fik flest private bidrag, men det var en rød regering, der vandt valget, siger han til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.