Er det i orden at arbejdsløse skræmmes til at tage et arbejde?
Det mener man i hvert fald i flere kommuner, hvor ordet 'skræmmeeffekt' eller 'trusselseffekt' indgår i officielle dokumenter om aktivering. Ordet er også at finde i dokumenter fra Nationalbanken og Det Økonomiske Råd.
Man kan blandt andet læse, at effekten er billig, og at det er på grund af den, at det overhovedet kan betale sig at aktivere arbejdsløse.
Begrebet dækker over, at udsigten til nyttesløs aktivering og en kontanthjælp, der først udbetales sidst på måneden får mange arbejdsløse til at flygte væk fra kontanthjælpssystemet og enten starte på en uddannelse, finde et arbejde eller en anden løsning – for eksempel at lade sig forsørge af venner og familie.
Et meget uheldigt ord
Og kommunerne både kender og bruger effekten, viser en rundringning til flere kommuner foretaget af Avisen.dk.
”Vi bruger ikke ordet skræmmeeffekt, men det er det, der implicit ligger i det. Formålet er da at skræmme folk væk fra kontanthjælpssystemet,” lyder det fra arbejdsmarkedschef i Randers Kommune, Ole Andersen.
Formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, tager afstand fra ordet og finder det yderst uheldigt, at det er havnet på officielle dokumenter.
”Det er et levn fra 80'erne," siger hun.
Hun bekræfter, at et af formålene med at møde de ledige med krav og en kontanthjælp, der først udbetales sidst på måneden, er at få stærke ledige til at genoverveje ønsket om kontanthjælp.
"Vi sidder ikke og tænker: ’Hey, der skræmte vi en.’ Men vi ved selvfølgelig godt, at især for de ledige, som bare mangler et job kan det have den effekt, at de forsøger, om de kan klare sig uden at skulle søge kontanthjælp,” forklarer Bettina Post.
En klapjagt på arbejdsløse
Simon Bauer står bag kampagnen Projekt Respekt, der forsøger at skabe større respekt om, hvordan der tales om arbejdsløse i offentligheden.
Han ser ordet 'skræmmeeffekt' som symbol på et skred i holdningen til ledige og undrer sig over, at det er blevet legalt at bruge en retorik over for denne gruppe, man ikke ville udsætte andre for.
”Der er ingen tvivl om, at der foregår en klapjagt på de her mennesker. Vi må spørge os selv, om vi overhovedet kan være det her system bekendt,” siger Simon Bauer, der udover at stå bag projektet er kommunikationschef i Min A-Kasse.
Kun de stærke ledige skal skræmmes
Aalborg er blevet kendt på at bruge effekten med stor succes. Her bliver unge arbejdsløse sendt ud for at lave havearbejde så snart de melder sig arbejdsløse. Metoden er siden udviklet til 'Aalborg-modellen', der blandt andet bygger på straksaktivering af stærke arbejdsløse.
”Skræmmeeffekten virker kun på de allerstærkeste ledige. Den gruppe kan man godt skræmme til at tage en uddannelse, hvorimod det ikke virker at piske de svage,” siger Mai-Britt Iversen, der er formand for beskæftigelsesudvalget i Aalborg.
I mange kommuner går 'skræmmeeffekten' under den mere politisk korrekte betegnelse 'motivationseffekten'. Mange politikere, embedsmænd og socialrådgivere er dog bekendte med kælenavnet.
Forsker: Tanken bag aktivering
En del af de kommuner, Avisen.dk har talt med, understreger dog, at det kun er de stærke, unge, uddannelsesparate ledige, der "kan skræmmes" - ikke dem med psykiske eller sociale problemer.
”Kommuner bruger det til at afholde nogle fra at søge kontanthjælp. En del af tanken bag aktivering er at give de arbejdsløse et tilbud, som gør, at de hellere vil undlade at søge kontanthjælp,” forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.
Læs også: Uklar Mette F.: Jeg undsiger ikke regeringen
Læs også: Ny hjemmeside sætter ledige i system
Læs også: Afslørede mafiametoder: Nu hylder ledige Eva
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.