Klamt drama i Esbjerg: Ansatte angrebet med afføring
Terner tæppebomber firma og dets ansatte med lort. Det skal nu stoppes med lyd.
Hav- og fjordterner (billedet) gør livet surt for firma på havnen i Esbjerg.
Hav- og fjordterner (billedet) gør livet surt for firma på havnen i Esbjerg. Foto: Scanpix/arkiv


IAT's bygning på Esbjerg Havn er nærmest mere hvid, end den er sort. Og det er urkomisk, siger Base & Operations Manager hos IAT Jens-Peter Broberg.

Årsagen er en koloni på over 200 terner, som har slået sig ned på firmaets havnekontor på Vestkraftvej på Esbjerg Havn.

Det skriver TV Syd.

Og de overskider ganske simpelt bygningen med efterladenskaber, så den kun halvandet år gamle bygning har utallige hvide streger ned ad facaden.

Ansatte skal passe på

Selv de ansattes biler rammes med ekskrementerne, og de ansatte skal passe på med at blive ramt, når de bevæger sig udenfor. Ikke kun af fuglelort, men også af ternerne selv.

- De dykker lige direkte ned mod en, og de kommer tæt på. Ja nogle gang strejfer de faktisk ens hår, siger truckfører Per Schlosser til TV Syd.

Unikt profjekt skal stoppe skidtet

Men nu skal det være slut. Der bliver nemlig sat et unikt projekt i gang med hjælp fra Aarhus Universitet.

Og midlet lyder simpelt: Ternerne skal lokkes ud på en mole ved hjælp af højtalere, hvorfra der kommer terner-stemmer.

Fredede fugle

IAT er plaget af både hav- og fjordterner. De har bygget deres reder på firmaets tag i sikkerhed for rovdyr som mink og ræve.

Både hav- og fjordternebestanden er ret lille. De er derfor fredede.
 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.