Klam øko-remoulade trukket tilbage fra handlen
Remouladen er begyndt at gære.
Sådan en mad er normalt lidt af en lækkerbidsken - vil mange mene. Men ikke med gæret remoulade på.
Sådan en mad er normalt lidt af en lækkerbidsken - vil mange mene. Men ikke med gæret remoulade på. Foto: SCANPIX arkiv


Normalt er en klat remoulade med til at højne smagsoplevelsen, når man sætter tænderne i en dansk smørrebrøds-klassiker som en mad med fiskefilet eller én med spegepølse.

Men remouladen skal nok ikke være fra det parti af Irmas økologiske grofthakkede remoulade, der ifølge Fødevarestyrelsen nu er blevet trukket tilbage fra handlen.

Det drejer sig om remoulade i 200 grams portioner - mindst holdbar til 03-07-2015 og 10-07-2015.

Kolding Salatfabrik står for at have fremstillet remouladen, der er solgt i Irmas butikker landet over.

Der er konstateret gæring i produktet, og det medfører, at det betragtes "som uegnet til konsum." Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.