500 årlige klager frem til 2020 fra frustrerede ældre.
Det er, hvad Ankestyrelsen forventer, hvis forslaget om forringet boligydelse til ældre bliver vedtaget som en del af Finansloven.
Og de mange sager kan koste staten 3,5 millioner kroner årligt i sagsomkostninger. Det vurderer Ankestyrelsen i et høringssvar sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 25. november i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om den såkaldte boligydelsespakke.
I alt kan det løbe op i 17,5 millioner kroner i klagesagsomkostninger frem til 2020. Det bekræfter Ankestyrelsen over for Avisen.dk.
Det store beløb sender et klart signal, mener Socialdemokraternes ordfører på sagen, Peter Hummelgaard Thomsen.
- Det bekræfter jo bare billedet af, at det her kommer til at ramme rigtig mange mennesker ret dybt, siger han.
Peter Hummelgaard Thomsen tilføjer, at han ikke er overrasket, hvis det reelle tal bliver langt højere.
- Mange er afhængige af deres boligydelse, så de har ikke anden mulighed end at klage, siger han.
Boligydelse til ældre har de seneste dage været et varmt politisk emne, som Avisen.dk fortalte om allerede i september, da regeringens forslag til en finanslov blev præsenteret.
Skal pengene bruges på skattelettelser?
Ankestyrelsens millionregning dukker op, på dagen hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal forklare sig i boligydelse-sagen over for Folketingets Finansudvalg, der har indkaldt ministeren i åbent samråd.
Her skal Claus Hjort Frederiksen redegøre for, hvordan man har tænkt sig at spendere de 480 millioner kroner, der ifølge boligydelsespakken bliver sparet frem til 2020.
Og Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, der har indkaldt til samrådet, vil afkræve svar på, om besparelserne skal gå til skattelettelser.
- Som det desværre ser ud nu, kan regeringen vælge at bruge pengene på skattelettelser, også uden opbakning fra Dansk Folkeparti. Det ønsker vi afklaring på, fortæller Benny Engelbrecht.
DF i stormvejr
Han tilføjer, at netop Dansk Folkeparti må have en interesse i at vide, hvorvidt yderligere besparelser på ældreområdet risikerer at gå til skattelettelser.
Dansk Folkeparti har på det seneste været i stormvejr, efter det kom frem, at forslaget, som partiet har støttet op om, kommer til at ramme flere tusinde pensionister med lav indkomst.
Især Ældre Sagen har været ude med riven over for partiet, der i forvejen er blevet beskyldt for at svigte de ældre ved at bakke op om regeringens omprioriteringsbidrag, der betyder minusvækst i kommunerne.
Finansloven for 2016 skal tredjebehandles og vedtages 21. december.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti.
- Boligstøtte til pensionister kaldes i loven boligydelse. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, kaldes boligsikring.
- Boligydelse kan udbetales til personer, der modtager folkepension, invaliditetsydelse eller er blevet tildelt førtidspension før 2003.
- Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.
- Boligydelsen kan også gives til en person, der modtager eller får forskud på social pension, har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
- Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er, om der faktisk udbetales social pension. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har fået frakendt eller bortreguleret pensionen.
Kilde: Statensnet.dk