Kun fire ud af ti af medarbejderne på jobcentrene er socialrådgivere.
Flertallet er alt fra kontoruddannede til frisører, og tømrere. Det viser tal, som HK Kommunal har trukket for Avisen.dk.
Der er intet krav om en formel efteruddannelse, og det er et problem, lyder det fra både HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man dog ikke, at den manglende uddannelse er et problem.
- KL mener ikke, at der mangler en jobkonsulent-uddannelse, da netop mangfoldigheden og de forskellige kompetencer blandt medarbejderen er afgørende på beskæftigelsesområdet, skriver Niels Arendt, der er kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL, i en mail til Avisen.dk og fortsætter:
- Som eksempel kræver den virksomhedsrettede indsats andre kompetencer end ordinær myndighedsbehandling, og det vil det være svært at tiltrække medarbejdere med virksomhedskompetencer, hvis der sættes krav om en obligatorisk uddannelse.
Reformer har gjort behovet større
I HK Kommunal peger man på, at de seneste års store og ofte pludselige reformer på beskæftigelsesområdet har gjort behovet for uddannelse endnu større. Og at en fælles grunduddannelse vil gøre medarbejderne mere fleksible.
- Måske bliver man ansat i en udgående funktion til at have kontakt til virksomheder, hvor en baggrund som tømrer er relevant. Men tre måneder senere vælter der en ny reform ind over jobcentret, og der skal gennemgås 50.000 kontanthjælpsager om unge under 30, og så trækker man alle medarbejderne hjem til sagsbehandling uden at give dem ekstra uddannelse, siger Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal.
KL mener ikke, at en obligatorisk basisuddannelse er løsningen. Man er til gengæld opmærksom på, at den rigtige faglighed er til stede, lyder det.
- Der sker og skal ske en løbende opkvalificeringen af medarbejderne, og den stærke fælles faglighed understøttes også gennem fx målrettede intro-forløb i jobcentrene, skriver Niels Arendt Nielsen fra KL.
Kun beskæftigelsesreformen indeholdt 150 millioner kroner til uddannelse af medarbejderne på jobcentrene over en femårig periode. De øvrige store reformer har ikke indeholdt en krone til de medarbejdere, der skal føre dem ud i livet.
- Halvdelen af medarbejderne på jobcentrene har ikke fået kompetencegivende videreuddannelse de seneste 10 år, og det skal ses i forhold til de enorme ændringer der er sket på området i en periode, siger Mads Samsing fra HK Kommunal.
Undersøger hvad man skal kunne
Ved seneste overenskomstforhandling i 2013 lykkedes det at opnå enighed med Kommunernes Landsforening om et projekt, der kører til udgangen af 2017 og kortlægger de kompetencer medarbejderne har på jobcentrene og ser på, hvad man skal kunne.
Målet er at definere en faglighed og kunne opbygge en række tilbud sammen med udbyderne af efteruddannelse på området. Mads Samsing er fortrøstningsfuld omkring, at man kan blive enige med arbejdsgiverne om at medarbejderne så skal af sted på kursus.
- Ved overenskomsten i 2013 blev der oprettet en kompetencefond, hvor er ligger midler, og den regner vi med fortsætter fremover, siger han.