Kjeldsen tager kæmpehop på rangliste
Vinderen af Irish Open er næstbedste dansker på verdensranglisten efter spring på 198 pladser.
Søren Kjeldsen tager et spring på hele 198 pladser, så han rangerer som nummer 105 i verden, efter sin sejr søndag.
Søren Kjeldsen tager et spring på hele 198 pladser, så han rangerer som nummer 105 i verden, efter sin sejr søndag. Foto: Peter Morrison/AP


Søren Kjeldsen hentede søndag sin første sejr på European Tour i seks år.

Sejren ved Irish Open sikrer også den danske golfspiller et markant hop i den rigtige retning på verdensranglisten.

Søren Kjeldsen tager et spring på hele 198 pladser, så han rangerer som nummer 105 i verden.

Dermed er han næstbedste dansker på den seneste verdensrangliste.

Søren Kjeldsen vandt Irish Open efter omspil mod østrigeren Bernd Wiesberger og englænderen Eddie Pepperell.

Sejren indbragte danskeren omkring 3,1 millioner kroner.

Thomas Bjørn er bedste danske spiller på verdensranglisten med en placering som nummer 75. Dermed er han faldet tre placeringer på ranglisten i forhold til for en uge siden.

Verdensranglisten toppes fortsat suverænt af Rory McIlroy.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.