Kirsten Norholt: Jeg drømte hverken om bryllup eller barn
Kirsten Norholt er mor til Mathilde, men som helt ung havde hun slet ikke lyst til at få børn.
Kirsten  med datteren Mathilde, der er gået i sin mors skuespillerfodspor.
Kirsten med datteren Mathilde, der er gået i sin mors skuespillerfodspor. Scanpix


De fleste kvinder drømmer om at få mand og børn. Men sådan var det ikke for skuespillerinden Kirsten Norholt. Hun havde faktisk slet ikke et ønske om at få børn. Der var nemlig tre ting, hun ikke havde lyst til i livet. Det var at blive prinsesse, at blive gift i hvid kjole med slør og myrter og at blive mor.

Men så mødte hun sin nuværende mand, skuespilleren Flemming Sørensen, i 1980, og det ændrede alt.

’Da vi havde været sammen i to år, ønskede jeg mig, at vi skulle være tre. Jeg havde virkelig pludselig en trang til at få et barn. Og så kom Mathilde,’ fortæller hun til ugebladet SØNDAG.

Først for ti år siden blev Kirsten Norholt gift med Flemming Sørensen. De valgte at gøre det af praktiske grunde, men også fordi ’det kunne være lidt hyggeligt’.

Bodil Jørgensen blev mor som 47-årig, men troede blot det var overgangsalderen. Læs SØNDAGs interview her

På scenen med Mathilde for første gang

Lige nu er mor og datter aktuelle i forestillingen ’Dirty Dancing’. I rollen som moderen Marjorie har Kirsten Norholt datteren ’Baby’. Den rolle spilles af hendes egen voksne datter, Mathilde Norholt. Det er første gang, de står sammen på en scene, og 61-årige Kirsten Norholt nyder, at de har fået muligheden.

’Mathilde siger jo, at det bliver blæst op i medierne, for det er altså meget, meget sjældent, at en mor og en datter spiller mor og datter i en forestilling. Jeg er gået tilbage i filmhistorien og har kun fundet et andet eksempel. Det er fra 1953, hvor Karin Nellemose og hendes datter Annemette Svendsen var mor og datter i ’Den gamle mølle på Mols’. Så sjældent er det,’ siger Kirsten Norholt om samarbejdet, og fortsætter:

’Men helt privat er det vidunderligt for mig. Når man ikke længere har børn boende hjemme, ser man dem ikke mere dagligt. Nu ser jeg mit barn hver eneste aften. Det er frydefuldt. Det er også sjovt at mærke, at når vi er på scenen, er vi ikke Kirsten og Mathilde. Så er vi Marjorie og Baby. Så professionelt er det.’

Mia Lyhne oplevede det hårde ved at blive mor alene. Læs, hvordan hun klarede det på Søndag.dk

Måtte stoppe balletkarrieren meget pludseligt

Mathildes opvækst har været præget af de værdier, som Kirsten Norholt fik med sig hjemmefra i sin egen barndom i 1950’erne og 60’erne på Frederiksberg i København. Hendes forældre var Inger Marie Leise og tegneren og illustratoren Povl Norholt, og forældrene støttede datterens ønske om at danse.

Da Kirsten Norholt var otte år, kom hun nemlig til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters balletskole. Hendes mor havde danset som barn og ung, men havde ikke fået lov af sin far til at søge ind på balletskolen. Han mente, at det kun var de letpåvirkelige og lidt uanstændige piger, der gav sig af med at danse.

’Da min mor tog mig med til optagelsesprøve, var det ikke noget med, at jeg skulle opfylde min mors mislykkede forsøg på at blive danser. Hun var overhovedet ikke en af de der forfærdelig balletmammaer, der presser deres små piger. Jeg har danset så længe, jeg kan huske. Jeg er aldrig blevet presset til noget af nogen.’

Som niårig – i november 1962 – debuterede hun på Det Kongelige Teater i balletten ’Den skønne Donau’ i en lysegul kjole. Men balletkarrieren varede kun i nogle år.

’Det var som at få en knaldende lussing. Faktisk var det værre end dengang, jeg som 14-årig blev kasseret fra Det Kongelige Teaters balletskole. Som 17-årig havde jeg tabt nethinden på det ene øje og fik at vide, at det fremover var alt for risikabelt for mit syn at danse ballet, hvor man skal hoppe og springe så meget,’ siger hun.

Redigeret af Louise Aarkrog, SØNDAG, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.