Kinesisk sekundahold henter angriber i West Ham
West Hams angriber Nikica Jelavic fortsætter karrieren i Beijing Renhe i den kinesiske 2. division.
Nikica Jelavic havde ikke meget at juble over i sin tid i West Ham og skifter nu til kinesisk fodbold.
Nikica Jelavic havde ikke meget at juble over i sin tid i West Ham og skifter nu til kinesisk fodbold. Foto: Scott Heppell/AP


Det er ikke kun klubber i den øverste fodboldrække i Kina, som fisker spillere i den engelske Premier League. Nu melder også Beijing Renhe sig i køen af importører af stjernebestrøet arbejdskraft.

2. divisionsklubben har hentet Nikica Jelavic i West Ham, hvor den 30-årige angriber ikke slog til efter et mål i 13 ligakampe.

Jelavic har tidligere spillet i blandt andet Hull, Everton og Rangers.

Beijing Renhe har i forvejen de to bosniske veteraner Zvjezdan Misimovic og Sejad Salihovic i spillerstaben.

Kinesisk fodbold har på det seneste hentet flere store navne til landet med transferrekorder på stribe.

Prominente spillere som brasilianerne Ramires og Alex Teixeira og colombianeren Jackson Martinez er blandt dem, der har flyttet karrieren til Kina i vinterens transfervindue.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.