Kenyaner sætter ny verdensrekord
Kenyaneren Dennis Kimetto vandt søndag Berlin Marathon og satte ny verdensrekord i tiden 2.02,57 timer.
Kenyaneren Dennis Kimetto satte søndag ny rekord ved Berlin Marathon.
Kenyaneren Dennis Kimetto satte søndag ny rekord ved Berlin Marathon. Foto: A3464/_Rainer Jensen/AP


For andet år i træk dannede Berlin Marathon rammen om en ny uofficiel verdensrekord på maratondistancen.

Søndag vandt kenyaneren Dennis Kimetto løbet i tiden 2 timer 2 minutter og 57 sekunder. Dermed forbedrede han verdensrekorden med 26 sekunder.

Sidste år var det en anden kenyaner, Wilson Kipsang, der slog rekord i den tyske hovedstad, hvor der er tradition for verdensrekorder på maratondistancen.

Nu er de seneste seks verdensrekorder begået ved Berlin Marathon, der er kendt som en hurtig rute.

Søndag slog endnu en kenyaner, Emmanuel Mutai, faktisk også den tidligere rekord, men det nyttede intet, da Dennis Kimetto var 16 sekunder hurtigere på dagen.

Den nye rekord giver anledning til at tro på, at en løber en dag vil nå under den magiske grænse på to timer på de 42,195 kilometer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.