Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kendte og kongelige skød modeugen i gang

Der var glitter i tøjet, da kendisser, mode-fans, politikere og en prinsesse skød modeugen i gang i København.

9. aug. 2012 kl. 00:34
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvordan moden kommer til at se ud næste sommer og efterår, kunne særligt inviterede blive lidt klogere på, da den københavnske modeuge gjorde sit indtog i byen onsdag.

I løbet af de næste par dage vil de danske designere vise, hvordan de spår moden næste år.

Blandt de designere, der onsdag viste deres kollektioner frem, var smykkedesigneren Mai Manniche, der står bag JewlsCPH.

I Kunsthallen Nikolaj, der før var en kirke, inviterede hun på cupcakes og et kig på sine nye designs, der er baseret på asymmetriske slibninger og store, lette smykker i sølv.

Tidligt onsdag aften viste Ole Yde, der er blevet kendt for især sine smukke kjoler, sin nye kollektion udendørs kun få skridt fra Amalienborg.

Og derfor var der naturligvis også en prinsesse på første række.

Prinsesse Marie, der var i en sort asymmetrisk kjole, fulgte interesseret med, mens hun og en veninde fik sig et glas champagne.

Et af aftenens helt store tilløbsstykker var designeren David Andersens show, der løb af stablen i Tap 2 i Carlsberg Byen.

Her sad kendte som Burhan G, Lina Rafn, Szhirley, Rigmor Zobel og drengene fra bandet A Friend In London bænket.

Mens tidsplanen - meget ulig traditionen - faktisk holdt til sent om aftenen, skred den fuldstændig, da Trine Wackerhausen skulle vise sit design på Frederiksberg.

Designeren, der på kort tid har fået stjernestatus i branchen, kunne - hvis hun havde haft tid - skue ud over hundredvis af mennesker, der stod i kø for at komme ind og se showet.

Men da gæsterne - heriblandt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager - først var på plads efter en god times tid, blev ventetiden glemt.

For da modellerne havde vist glitrende kjoler og shorts i guldfarver, sorte kjoler og strikkede bluser, fik Trine Wackerhausen vel nok dagens største bifald.

Modeugens første dag bød også på shows fra Henrik Vibskov, Stasia, Stylein og Stine Ladefoged.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites