Kendt TV2-vært siger op efter 18 år
TV-værten Trine Panum Kjeldsen har sagt op på TV2, hvor hun har prydet skærmen de sidste 18 år. Nu vil hun fokusere på at dyrke sin kunstneriske side.
Trine Panum siger farvel til TV2 efter 18 år på kanalen.
Trine Panum siger farvel til TV2 efter 18 år på kanalen. Foto: YouTube


Den folkekære TV2-vært Trine Panum Kjeldsen har sagt op på TV2 efter 18 år på kanalen. Nu vil hun i stedet koncentrere sig om at dyrke sin kunstneriske side. Det skriver BT.

"Farvel TV2 - TAK FOR 18 år!!! Jeg har sagt op og står lige nu i mit atelier og er både glad og vemodig på samme tid. Kunstnerlivet skal fra 1. januar leves fuldt ud og jeg ved at det er den helt rigtige beslutning!"

Sådan skrev Trine Panum Kjeldsen om sit farvel til TV2 på sin Facebook-side onsdag eftermiddag.

Trine Panum Kjeldsen er en af de erfarne værter fra TV2, som har kunne ses i flere forskellige funktioner gennem årene. Blandt andet har seerne kunne nyde godt af hendes smil, når de så TV2 Nyhederne og Station 2 Efterlyst. Men nu trækker den kunstneriske side i hende.

"Tak til alle mine dygtige engagerede kollegaer. Uden jer havde det ikke været 'det hele værd'. Vi har grinet, kæmpet, slidt sammen og lavet fedt fjernsyn. Nu springer jeg ud - og min orlov (som jeg stadig er på indtil 31. dec.) har vist mig at jeg KAN svømme!," lyder beskeden fra den populære vært.

Trine Panum Kjeldsen slutter sin tekst om sit farvel til TV2 af med en opfordring til Facebook-vennerne.

"Bliv ved med at besøge mig her i galleriet i Bagsværd så jeg ikke ender som en udflippet kunstnersærlig i gummisko og kunstnerklud:))))) stort knus fra Trine," slutter hun Facebook-opdateringen af med.

Kilde: BT.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.