Kendt tv-vært springer ud som wrestler
Talkshow-komikeren var vært ved et stort wrestlingarrangement søndag aften, og sprang også selv ud som professionel wrestler i ringen.
Jon Stewart har blandt andet fået ros for sin politiske valgdækning i forbindelse med præsidentvalget, da en undersøgelse viste, at hans seere var mere politisk oplyste end seere, der så blandt andet CBS, CNN og Fox News.
Jon Stewart har blandt andet fået ros for sin politiske valgdækning i forbindelse med præsidentvalget, da en undersøgelse viste, at hans seere var mere politisk oplyste end seere, der så blandt andet CBS, CNN og Fox News. Foto: Victoria Will/VICTORIA WILL/INVISION/AP


Det ser ud til, at Jon Stewart måske har fundet sin nye karrierevej efter, at han har valgt at forlade tv-programmet "The Daily Show". I hvert fald hvis man så ham løbe i bokseringen søndag til det allerstørste amerikanske wrestlingarrangement "SummerSlam".

Tv-komikeren var vært på det store arrangement, som blev afholdt i New York denne weekend. Wrestling er ifølge det amerikanske medie CBS en af Stewarts egne sportsfavoritter, og det kunne mærkes på komikerens energi i ringen.

- Jeg har brugt de seneste 16 år på at tale om politik. Nu er det rart at være tilbage i virkeligheden, råbte Jon Stewart til et skrigende wrestlingpublikum til "SummerSlam" i Brooklyn søndag aften.

Men Stewarts nye virkelighed er ikke blot en dans på roser, for den bød på slag og drama, da han debuterede i sin wrestlingkarriere.

Under en titelkamp mellem de to store wrestling-verdensstjerner, John Cena og Seth Rollins, kom Stewart løbende ind i ringen for selv at sætte dagsordenen. Jon Stewart er kendt for at bruge spydige ord som våben, men denne gang var det en metalstol, som Stewart angreb med.

Og faktisk gik det godt i ringen. Udstyret med gråt hår og skægstubbe fik den 52-årige Stewart slået Rollins lige i maven i sit intimiderende angreb.

Jon Stewart meddelte i februar, at han ikke længere ville være vært for "The Daily Show". Hans sidste optræden i shoet fandt sted den 6. august, hvorefter han blev afløst af Trevor Noah.

Se Jon Stewart give wrestlingstjernerne tæv på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=4goGsIXCXLo

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.