Ja! Det var det eneste, den kendte tv-vært Stine Bjerre Jørgensen kunne sige, da kæresten, Casper U. Mortensen, under varme himmelstrøg på Maldiverne spurgte, om hun ville gifte sig med ham.
Det skriver BT efter Stine Bjerre Jørgensen på Instragram har postet et billede med teksten "For en gang skyld stillede journalisten ingen spørgsmål. Hun svarede bare ja".
Parret er således forlovet og skal, efter at have kendt hinanden siden 2010, i gang med bryllupsplanlægningen.
Til BT har Casper U. Mortensen tidligere fortalt om, hvordan parret mødtes:
- Historien er, at vi faktisk mødte hinanden i et tog. Jeg var på vej hjem fra en U-landsholdssamling ovre i Viborg eller sådan noget, og så mødtes vi der helt tilfældigt. Vi snakkede ikke vildt meget sammen, men en lille smule, fordi hun var journalist og kunne se, at vi sad i landsholdstøj, har landsholdsspilleren fortalt.
Et år efter skiftede han klub til Fredericia, hvor Stine Bjerre Jørgensen kommer fra, og så startede deres forhold der.
Stine Bjerre Jørgensen er 34 år og udover sit job som journalist og vært på TV2 Sporten, spiller hun håndbold i Silkeborg-Voel KFUM.
Casper Ulrich Mortensen er 26 år og spiller i dag i TSV Hannover-Burgdorf i Tyskland og på landsholdet.