Kendt tv-vært gravid: "Bobler af glæde"
Go' morgen Danmark-værten Louise Wolff venter sit første barn.
- Det bobler af glæde i os begge for at møde det lille nye menneske, siger Louise Wolff. Hun venter barn med kæresten Jonas Bøgh. Her ses Louise Wolff sammen med kollegaen Jacob Riising.
- Det bobler af glæde i os begge for at møde det lille nye menneske, siger Louise Wolff. Hun venter barn med kæresten Jonas Bøgh. Her ses Louise Wolff sammen med kollegaen Jacob Riising. Foto: Scanpix/arkiv


37-årige Louise Wolff og kæresten, lysdesigneren Jonas Bøgh, venter barn.

Det har Go' morgen Danmark-værten offentgjort via et opslag på sin Instagram-profil.

Det er Louise Wolffs første barn.

- Min kæreste og jeg er meget glade og spændte på alt, hvad der venter, siger Louise Wolff til TV 2 og fortsætter:

- Siden det er første gang, så ved vi jo ikke rigtigt, hvad vi skal forvente, men det bobler af glæde i os begge for at møde det lille nye menneske, som er på vej. Og med mit morgenjob er jeg jo efterhånden godt trænet i at stå op midt om natten, så lidt forberedelse til det nye babyliv har jeg måske allerede gjort mig.

Louise Wolff og Jonas Bøgh mødte hinanden gennem fælles venner i foråret 2014. Og i sommeren 2015 købte de hus i Valby og flyttede sammen.

I et interview med Billed-Bladet sagde Louise Wolff i den forbindelse:

- Det er vildt at få lov til at skabe rammerne for det liv, som man har lyst til, at det skal være. Vi føler os så heldige, og området, hvor vi skal bo, virker som et hyggeligt og dejligt sted.




- Det er vildt at få lov til at skabe rammerne for det liv, som man har lyst til, har Louise Wolff sagt til Billed-Bladet. Foto: Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.