Den 61-årige tv-vært fortæller i tv-programmet "Spørg Charlie", at han har høreapparater, men det er ikke altid bruger dem.
Det skriver Ekstra Bladet.
Han forklarer, at det giver ham problemer ved blandt andet fester, og at den dårlige hørelse har konsekvenser.
- Det gik pludselig op for mig, at det ikke kun angik mig selv, men har nogle sociale konsekvenser, når man hele tiden siger "hva?". Nogle gange svarer man i øst, når der spørges i vest. Så virker man om muligt endnu ældre. Det er utroligt trættende for andre mennesker, fortæller han i programmet.
Derhjemme har hustruen Pernille Gaardbo og sønnen Gustav grint ad ham, når han har troet, at de talte om et, og så var det noget helt andet, og på arbejdet har han valgt, at vise dem frem:
- Så forfængeligheden har jeg overkommet, og flere mennesker har sagt til mig, at det er en god idé, fortæller han.