Kendt sangerinde sætter forlovelse på pause: Mariah Carey har knas i forholdet
Sangerinden Mariah Carey kæmper i øjeblikket med at holde sammen på forholdet til sin milliardær-forlovede.
Milliardæren James Packer friede til sangerinden Mariah Carey med en 35 karat diamantring i januar.
Milliardæren James Packer friede til sangerinden Mariah Carey med en 35 karat diamantring i januar. Foto: Philippe Lopez/AFP


De seneste døgn har rygterne om sangerinden Mariah Careys afbrudte forlovelse svirret i underholdningsmedier verden over.

Sandheden er, at den 46-årige sangerinde har sat forlovelsen til milliardær-kæresten James Packer på pause. Det skriver Entertainment Tonight, der har talt med en repræsentant for Mariah Carey.

Ifølge repræsentanten har sangerinden ikke set sin forlovede siden sidste måned, hvor parret havde et skænderi under en ferie til Grækenland.

- De prøver at få det til at fungere. Lige nu er de ikke sikre på, at de bliver sammen, fortæller repræsentanten til Entertainment Tonight.

Rygterne har gået på, at parrets skænderi enten blev udløst af anklager om utroskab eller Mariahs overdrevene forbrug, men de rygter afviser repræsentanten over for Entertainment Tonight.

Parret planlægger at komme med en officiel melding om forholdets fremtid, når de har besluttet, om de fortsat bliver sammen, lyder det fra repræsentanten.

Mariah Carey mødte den tre år ældre James Packer tilbage i sommeren 2015.

I januar overraskede milliardæren sin smukke kæreste med et bemærkelsesværdigt frieri. Intet mindre end en 35 karat diamantring har siden prydet Mariah Careys ringfinger.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.