Kendt sangerinde hylder "mormortrussen"
Den kontroversielle Kelly Osbourne gør nu op med kropsidealer og g-strenge og kæmper for mormortrussen på de sociale medier.
Kelly Osbourne er kendt fra sin kontroversielle tøjsstil, som blandt andet gav hende værtsskabet i det amerikanske tv-program "Fashion Police".
Kelly Osbourne er kendt fra sin kontroversielle tøjsstil, som blandt andet gav hende værtsskabet i det amerikanske tv-program "Fashion Police". Foto: Evan Agostini/INVISION


De fleste kvinder ved, hvad det vil sige at søge perfektionen med sit udseende. Men nu gør den britiske "Fashion Police"-stjerne Kelly Osbourne op med idealet om skønhed.

Kelly Osbourne hylder nemlig de kvindelige kurver på et billede, som hun har delt på det sociale billeddelingsmedie Instagram. På billedet er modekenderen iført et par blå såkaldte mormortrusser.

- Velkommen til det nye ideal for, hvad der er sexet, skriver Kelly Osbourne på sin profil på Instagram, hvor hun har næsten to millioner følgere.

Kelly står mellem to dørkarme og laver en fræk posering, og prøver at sætte nye rammer for, hvordan vi beundrer den kvindelige krop.

- Komfort fremfor tandtråd, skriver Kelly Osbourne, der hellere vil bruge mormortrussen end g-strengen og bruger hashtagget "Mormorstilen holder for evigt".

Det sexede billede af artisten kommer efter, at Kelly Osbourne netop har lavet et interview med det australske medie Daily Telegraph, hvor hun taler om det at være sig selv.

- Folk forsøger desperat at søge perfektion, men det findes ikke. Det eneste, som du får ud af det er, at du bliver vanvittig, siger den 30-årige til avisen.

Kelly Osbourne har tidligere deltaget i tv-programmet "Dancing with the stars", hvor hun i den sammenhæng fortalte om sin vægt.

- Jeg havde en vaskebrætsmave, men det var noget lort. Jeg var sulten hele tiden, sagde Kelly Osbourne.

Kelly Osbourne er datter af rock-legenden Ozzy Osbourne fra bandet Black Sabbath. Resten af familien Osbourne kom for alvor på alles læber i 2002, hvor de havde et realityshow på tv-kanalen MTV.

Se Kelly Osbournes billede på Instagram her: https://instagram.com/p/6-TTHyAb6P/?taken-by=kellyosbourne

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.